Hvad er Psykoterapi?

Psykoterapi er en form for behandling, der sigter mod at hjælpe mennesker med at tackle og håndtere forskellige psykologiske problemer, følelsesmæssige udfordringer og mentale lidelser.

Det er en terapeutisk proces, hvor en trænet professionel (Praktiserende Psykoterapeut) arbejder sammen med klienten for at forstå deres tanker, følelser, adfærd og livserfaringer med det formål at fremme trivsel og helbredelse.

Psykoterapi kan udføres individuelt, som afhængighedsterapi, i grupper eller som par- eller familieterapi, afhængigt af klientens behov og problematik. Det er en tillidsfuld og fortrolig relation mellem klient og terapeut, hvor klienten er i stand til at udforske og udtrykke sig frit om deres udfordringer og bekymringer uden frygt for fordømmelse.

Medlemmer af Psykologisk Samvirke praktiserer løsningorienteret Psykoterapi, snarre en rådgivning som en del af f.eks. parterapi, individuel psykoterapi, afhængighedsterapi og familieterapi. Alle medlemmer er efteruddannet ud fra en Psykologisk Uddannelse som Psykolog eller lign.

Hvad kan Psykoterapi løse?

Formålet med psykoterapi kan variere afhængigt af den enkelte klient og deres specifikke mål, men generelt søger det at:

  1. Forbedre følelsesmæssig trivsel: Psykoterapi hjælper klienter med at identificere og forstå deres følelser bedre og arbejde hen imod en mere stabil og positiv følelsesmæssig tilstand.
  2. Øge selvbevidsthed: Terapien giver klienterne mulighed for at udforske deres tanker, overbevisninger og adfærdsmønstre for at opnå en dybere forståelse af sig selv.
  3. Udvikle coping-strategier: Klienter lærer at udvikle mere hensigtsmæssige og konstruktive måder at håndtere stress og udfordringer i deres liv.
  4. Løse psykologiske problemer: Psykoterapi arbejder på at identificere og adressere de underliggende årsager til psykologiske problemer og arbejde hen imod helbredelse og forbedring.
  5. Fremme personlig vækst og udvikling: Terapien hjælper klienter med at opnå personlig vækst, forbedre deres selvværd og udvikle et mere meningsfuldt liv.

Der er forskellige tilgange til psykoterapi, herunder kognitiv adfærdsterapi, psykoanalyse, humanistisk terapi, gestaltterapi, eksistentiel terapi og mange flere. Terapivalget afhænger af klientens problematik og terapeutens ekspertise. Psykoterapi kan være en effektiv behandlingsmetode for en bred vifte af psykologiske problemer og er blevet anerkendt som en værdifuld ressource for at forbedre mental sundhed og velvære.

Husk at vælge en Psykoterapeut der er uddannet af en skole der medlem af SPUD – Sammenslutningen af Psykoterapeutiske Uddannelser i Danmark. Disse uddannelser er på 4 år eller derover.

Hvad kan Psykoterapi?

Mens jeg kan nævne mange gængse lidelser, som psykoterapi kan hjælpe med, er det vigtigt at bemærke, at listen ikke er udtømmende. Psykoterapi kan være nyttigt for en bred vifte af psykologiske problemer og udfordringer, og terapivalget afhænger af den enkelte persons unikke behov. Her er en liste over 100 af de mest gængse lidelser og problemer, hvor psykoterapi kan være gavnligt:

  1. Angstlidelser (f.eks. generaliseret angstlidelse, panikangst, social angst, fobier, social fobi)
  2. Depression og dystymi (vedvarende depression)
  3. Posttraumatisk stresslidelse (PTSD) og traumer
  4. Personlighedsforstyrrelser (f.eks. borderline, narcissistisk)
  5. Spiseforstyrrelser (f.eks. anoreksi, bulimi, overspisning)
  6. Misbrug af stoffer og alkohol
  7. Bipolar lidelse (mani-depression) (Behandles ikke af os)
  8. Skizofreni og psykotiske lidelser (Behandles ikke af os)
  9. Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD)
  10. Obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD)
  11. Kronisk stress og udbrændthed
  12. Søvnløshed og andre søvnforstyrrelser
  13. Seksuelle dysfunktioner
  14. Lavt selvværd og manglende selvtillid
  15. Parforholdsproblemer og ægteskabsrådgivning
  16. Forældre-barn problemer
  17. Sociale kommunikationsvanskeligheder
  18. Identitetskrise og identitetsforvirring
  19. Performanceangst og sceneangst
  20. Frygt for at flyve eller andre specifikke fobier f.eks. Social Fobi
  21. Tvivl om seksuel orientering eller kønsidentitet
  22. Problemer i forbindelse med forældreskab
  23. Forstyrrelser i forbindelse med aldring og aldersrelaterede udfordringer
  24. Arbejdsrelateret stress og konflikter på arbejdspladsen
  25. Angst i forbindelse med medicinske procedurer eller sygdomme
  26. Følelsesmæssige udfordringer i forbindelse med graviditet og fødsel
  27. Sorg og tab efter dødsfald eller tab af et familiemedlem, kæreste eller ven
  28. Konflikter i forbindelse med kulturel identitet og integration
  29. Social isolation og ensomhed, social fobi, eneboer tilværelser, eremit
  30. Eksistentielle kriser og spørgsmål om meningen med livet
  31. Håndtering af alvorlige livsændringer og overgange
  32. Eksamens- og præstationsangst
  33. Kærlighedsafhængighed og afhængige relationer
  34. Problemer med vægt og kropsbillede
  35. Social tilpasningsvanskeligheder i skolen eller på arbejde
  36. Frygt for at tale i offentligheden eller præsentere foran andre
  37. Udfordringer med at klare forventninger og krav fra andre
  38. Problemer med grænser og personlig rum
  39. Søskende rivalisering og familieproblemer
  40. Aggression og vredesproblemer
  41. Konflikter i forbindelse med økonomi og penge
  42. Seksuel smerte og dyspareuni (Klinisk Sexolog)
  43. Misbrug af sociale medier og internetafhængighed (DOPAMIN-afhængighed)
  44. Impulsivitet og mangel på impulskontrol
  45. Kronisk smerte og sygdomsbehandling
  46. Mangel på motivation og følelse af håbløshed
  47. Betingede frygtreaktioner og betingede reaktioner
  48. Uforløste barndomstraumer og følelsesmæssige sår f.eks. pædofili, voldtægt, sexmisbrug, vold, vold, passivt omsorgssvigt
  49. Udfordringer med at udtrykke følelser og følelsesmæssig lukning
  50. Tilpasningsvanskeligheder i forbindelse med indvandring og kulturskift, her hjælper vi invandrere og flygtninge der har været udsat for pædofili, tvang, tortur, vold
  51. Frygt for at køre bil eller andre kørselsrelaterede fobier
  52. Udfordringer i forbindelse med at være plejeperson eller pleje en syg pårørende
  53. Følelsesmæssig overbelastning og manglende evne til at håndtere følelser
  54. Grænseoverskridende adfærd og manglende respekt for andres grænser
  55. Kropslige spændinger og somatisering af følelsesmæssige problemer
  56. Perfektionisme og frygt for fiasko, arbejdsnarkomani, overdrevent tidsforbrug på opgaver
  57. Udfordringer med at finde mening og formål i livet, hvad er Lykke, Kærlighed og meningen med dit liv
  58. Frygt for at dø og eksistentiel angst
  59. Identitetskrise og spørgsmål om selvforståelse
  60. Manglende evne til at træffe beslutninger og valg, angsten for at begå fejl, perfektionisme
  61. Samtalevanskeligheder og udfordringer med at udtrykke sig verbalt
  62. Udfordringer med at tage initiativ og tage ansvar for ens eget liv, at gennemføre to-to lister
  63. Manglende evne til at udvikle nære relationer og etablere tætte venskaber
  64. Frygt for afvisning og social udstødelse og sociale eller seksuelle fobier
  65. Udfordringer med at håndtere vrede og konflikter på en konstruktiv måde
  66. Manglende evne til at nyde og deltage i sociale aktiviteter
  67. Ustabilitet i forbindelse med humør og følelser
  68. Manglende evne til at klare daglige forpligtelser og opgaver
  69. Udfordringer med at opretholde en sund livsstil og selvvarende adfærd
  70. Følelsesmæssige udfordringer i forbindelse med klimaforandringer og miljøkriser
  71. Udfordringer med at tilpasse sig efter en skilsmisse eller forholdets opløsning
  72. Ubehag og angst forbundet med kropskontakt og intimitet
  73. Problemer med at udvikle og vedligeholde nære venskaber
  74. Følelsesmæssig udfordring i forbindelse med karriere og arbejde
  75. Problemer med at håndtere konflikter med kolleger eller chefer på arbejdet
  76. Udfordringer i forbindelse med at blive forældre og overgå til forældrerollen
  77. Følelsesmæssig uro og angst forbundet med store begivenheder eller beslutninger
  78. Problemer med at klare og udtrykke seksualitet og seksuelle ønsker
  79. Manglende evne til at udtrykke taknemmelighed og værdsættelse for andre
  80. Følelsesmæssig udfordring i forbindelse med at udføre eller opretholde et kreativt arbejde
  81. Frygt og angst forbundet med at prøve nye ting og tage risici eller gennemføre beslutninger
  82. Manglende evne til at sige nej og etablering af sunde grænser, seksuelt krænkede og offerroller
  83. Følelsesmæssig udfordring i forbindelse med at håndtere en skade eller fysisk handicap
  84. Manglende evne til at klare og udtrykke kærlighed og følelsesmæssig intimitet
  85. Følelsesmæssig udfordring i forbindelse med at håndtere seksuelle overgreb eller misbrug
  86. Udfordringer med at finde balance mellem arbejde og privatliv
  87. Frygt og angst forbundet med at gå igennem store livsændringer, såsom pensionering
  88. Udfordringer med at udtrykke og kommunikere følelser på en ærlig og autentisk måde
  89. Følelsesmæssig udfordring i forbindelse med at blive forladt eller opleve afvisning
  90. Problemer med at sætte mål og arbejde hen imod at nå dem
  91. Udfordringer med at udtrykke vrede og frustration på en konstruktiv måde
  92. Frygt og angst forbundet med at rejse eller opholde sig i fremmede kulturer
  93. Udfordringer med at håndtere jalousi og mistillid i relationer
  94. Manglende evne til at klare sig gennem en krise eller akut stressende situation
  95. Følelsesmæssig udfordring i forbindelse med at håndtere og acceptere aldring
  96. Udfordringer med at udvikle tillid til andre og skabe tætte relationer
  97. Problemer med at håndtere og regulere følelser under menstruation eller overgangsalder
  98. Følelsesmæssig udfordring i forbindelse med at håndtere en persons kroniske sygdom
  99. Udfordringer med at udtrykke følelser og følelsesmæssige reaktioner på en passende måde
  100. Frygt og angst forbundet med at gå igennem store forandringer og omvæltninger i livet

Denne liste er omfattende, men der findes mange andre lidelser og problemer, hvor psykoterapi også kan være gavnligt. Når man overvejer psykoterapi, er det vigtigt at søge hjælp fra en professionel uddannet praktiserende psykoterapeut, der kan give en grundig vurdering og udvikle en skræddersyet behandlingsplan, der passer til den enkeltes behov og mål.

Uddannelse og mangeårig erfaring er nøglen til gode resultater

Praktiserende Psykoterapeuter er har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og fokusområder, hvilket kan påvirke de terapiteknikker, de anvender. Det kan f.eks. være læge, psykiater, sygeplejerske, psykolog, jordemoder. Her er nogle af de forskelle og fordele, som psykoterapi udført af praktiserende psykoterapeuter kan have i forhold til psykologien:

  1. Uddannelsesmæssige tilgange: Psykoterapeuter gennemgår en specifik uddannelse og træning i psykoterapi, hvilket giver dem en dybdegående forståelse af forskellige terapimodeller og teknikker. Dette kan give dem en bredere vifte af terapeutiske tilgange til at imødekomme klientens behov.
  2. Fokus på terapi: Mens psykologer har en bredere uddannelse inden for psykologi og kan arbejde inden for forskning, undervisning og klinisk praksis, er psykoterapeuters primære fokus på terapi. Dette kan betyde, at de har mere tid og erfaring til at fordybe sig i terapeutiske teknikker og metoder.
  3. Specialisering i terapeutisk arbejde: Psykoterapeuter er uddannet specifikt til at udføre terapi og arbejde med klienter på en en-til-en-basis eller i grupper. Derfor kan de have en større ekspertise og erfaring inden for den terapeutiske praksis end psykologer, der måske har bredere uddannelse og kompetencer.
  4. Terapeutisk alliance: Psykoterapeuter har ofte en stærkere betoning af at opbygge en tillidsfuld terapeutisk alliance med klienten. Dette fokus på terapeutisk relation kan skabe et trygt rum, hvor klienten føler sig mere komfortabel med at udforske dybe følelsesmæssige problemer.
  5. Integration af terapiteknikker: Psykoterapeuter kan være trænet til at integrere forskellige terapiteknikker og tilgange i deres praksis. De kan tilpasse behandlingsplanen baseret på klientens individuelle behov og reagere mere fleksibelt på behandlingsforløbet.

Det er dog vigtigt at bemærke, at psykoterapeuter, kan tilbyde mere værdifuld og effektiv psykoterapi af høj kvalitet. Dette er sammelignet med psykiatere og psykologer uden efteruddannelse. Uanset hvilken faglig baggrund en terapeut har, er det vigtigt at finde en kvalificeret og erfaren professionel, der passer bedst til klientens behov og problematik. Nøglen til en vellykket terapi er ofte den terapeutiske alliance og samarbejdet mellem klient og terapeut, uanset den specifikke uddannelsesbaggrund.

Fordele ved 7 terapiteknikker hos en Praktiserende Psykoterapeut frem for 2 hos en Psykolog?

En praktiserende psykoterapeut, der er uddannet i 7 terapiteknikker, kan have flere fordele i forhold til psykologer, der ikke har efteruddannelse indenfor parterapi eller psykoterapi. Her er nogle af de fordele, som en praktiserende psykoterapeut med flere terapiteknikker kan have:

  1. Fleksibilitet i terapeutisk tilgang: En psykoterapeut med viden om flere terapiteknikker har mulighed for at tilpasse behandlingsplanen til den enkelte klients behov. Hver klient er unik, og forskellige terapiteknikker kan være mere effektive for forskellige mennesker og problemstillinger.
  2. Specialisering i terapeutiske metoder: En praktiserende psykoterapeut med træning i flere terapiteknikker kan have en dybere forståelse af, hvordan man anvender forskellige tilgange til specifikke psykologiske problemer. Dette kan føre til mere effektive og målrettede terapiforløb.
  3. Bredere behandlingsmuligheder: Med kendskab til flere terapiteknikker har psykoterapeuten flere redskaber til at hjælpe klienten. Dette kan være særligt nyttigt, når en terapeutisk tilgang ikke virker så godt for en klient, og der er behov for at skifte til en anden tilgang.
  4. Integration af terapeutisk viden: En praktiserende psykoterapeut med uddannelse i flere terapiteknikker kan muligvis integrere forskellige tilgange for at skabe en mere omfattende og effektiv terapi. Dette kan bidrage til en mere holistisk tilgang til klientens problemer.
  5. Større terapeutisk erfaring: Efteruddannelse i flere terapiteknikker kan give psykoterapeuten mulighed for at udvide deres terapeutiske erfaring og arbejde med en bredere vifte af klienter og problemstillinger.
  6. Bedre klientresultater: Med adgang til flere terapeutiske tilgange og redskaber kan psykoterapeuten muligvis finde den mest effektive tilgang til at hjælpe klienten og opnå bedre resultater i terapien.

Det er dog værd at nævne, at psykologer også kan være dygtige terapeuter, selvom de måske kun er uddannet i en eller to terapiteknikker. Den vigtigste faktor for en vellykket terapi er ofte den terapeutiske alliance og den relation, der opbygges mellem klient og terapeut. Det er vigtigt at finde en terapeut, der har den rette uddannelsesmæssige baggrund, men også en terapeut, som man føler sig tryg ved og kan arbejde godt sammen med.

Uanset om man vælger en praktiserende psykoterapeut eller en psykolog, er det vigtigt at finde en kvalificeret og erfaren terapeut, der kan møde ens individuelle behov og problemstillinger. Vi anbefaler at du vælger en med MINDST 10 års erfaring, hvilket alle i Psykologisk Samvirke med 10+, 20+ og 39+ års mærket har.

Hvordan er Psykoterapi opstået?

Wilhelm Wundt (1832-1920): Betragtes som “psykologiens far” og grundlagde det første psykologiske laboratorium i Leipzig, Tyskland, i 1879. Han fokuserede på eksperimentel psykologi og strukturalisme. Men der er er tegn på psykologi helt tilbage til pyramiderne. I det gamle Grækenland var nogle af de første universitetsfag Læge, Filosofi og Retorik, fra hvilken Psykologien og Psykoterapien har udviklet sig, som jeg ser det.

Før det 19. århundrede var psykologi dog ikke en formel videnskab som vi kender den i dag, men der var alligevel mange filosoffer, læger og tænkere, der udforskede spørgsmål om sindet og menneskelig adfærd. Her er nogle af de tidligste bidragydere til psykologiens og psykoterapiens udvikling:

  1. Hippokrates (ca. 460-370 f.Kr.): Hippokrates, også kendt som “lægekunstens fader,” var en græsk læge, der beskæftigede sig med menneskets sind og krop i forhold til sygdomme. Han er kendt for at have foreslået teorier om, hvordan kropsfunktioner påvirker den mentale tilstand og omvendt. Han sagde bl.a.: “En del af det, der gør en god læge, er at være i stand til at opdage sygdommen gennem undersøgelse af patientens sjæl, samt deres krop.”
  2. Aristoteles (384-322 f.Kr.): Aristoteles var en græsk filosof, der skrev om emner som logik, metafysik og etik. Han diskuterede også menneskelig adfærd og mentale processer og anses for at være en af de tidligste til at udforske psykologiske spørgsmål.
  3. René Descartes (1596-1650): Descartes var en fransk filosof og matematiker, der argumenterede for dualisme mellem sind og krop. Han betragtes som en af de første moderne filosoffer, der adresserede spørgsmål om bevidsthed og mentale processer.
  4. John Locke (1632-1704): Locke var en engelsk filosof, der skrev om erkendelsesteori og empirisme. Han hævdede, at sindet ved fødslen er som en “ufyldt tavle” (tabula rasa) og formes gennem erfaring og observation.
  5. Immanuel Kant (1724-1804): Kant var en tysk filosof, der arbejdede inden for feltet epistemologi og metafysik. Han diskuterede også om emner som erkendelse, erfaring og sindets natur.
  6. John Stuart Mill (1806-1873): Mill var en engelsk filosof og politisk økonom, der skrev om etik og filosofi. Han bidrog til diskussionen om menneskelig adfærd og mentale processer og forklarede nogle principper om utilitarisme.

Disse var som foregangspersoner til psykologien og psykoterapien nogle af de mest kendte tænkere der bidrog til at lægge fundamentet for senere psykologiske teorier og videnskabelig udforskning af sindet og menneskelig adfærd. Det var dog først i det 19. århundrede, at psykologi som en formel videnskab begyndte at tage form med Wilhelm Wundts arbejde indenfor eksperimentel psykologi.

Disse personligheder har været banebrydende inden for deres respektive terapeutiske tilgange og har bidraget til udviklingen og formidlingen af psykoterapi som en effektiv behandlingsmetode for psykologiske problemer og udfordringer. Det er vigtigt at bemærke, at listen ikke er udtømmende, da der er mange andre vigtige bidragydere til psykoterapiens historie og udvikling.

NavnOphavsmand til
Sigmund FreudPsykoanalyse
Carl RogersKlientcentreret terapi
Albert EllisKognitiv adfærdsterapi
Aaron T. BeckKognitiv adfærdsterapi
Viktor FranklEksistentiel terapi
Fritz PerlsGestaltterapi
Alfred AdlerIndividualpsykologi
Anna FreudBørnepsykoanalyse
Virginia SatirFamilierådgivning
Carl JungAnalytisk psykologi
Irvin D. YalomEksistentiel gruppepsykoterapi
Rollo MayEksistentiel psykoterapi
Melanie KleinBørnepsykoanalyse
John BowlbyAttachment-teori
Karen HorneyNeo-freudiansk psykoanalyse
Erich FrommHumanistisk psykologi
Murray BowenFamilieterapi
Salvador MinuchinStrukturel familieterapi
Michael WhiteNarrativ terapi
David EpstonNarrativ terapi
Otto RankIndividualpsykologi
Bruno BettelheimBørnepsykologi
Eugene GendlinFokuseret psykoterapi
Marsha M. LinehanDialektisk adfærdsterapi (DBT)
Thomas SzaszAntipsykiatri
William GlasserVirkelighedsterapi
Jay HaleyStrategisk familieterapi
Milton H. EricksonEricksons hypnose og terapi
Mary AinsworthAttachment-teori
Leslie GreenbergEmotionsfokuseret terapi
Sue JohnsonEmotionsfokuseret parterapi
Albert BanduraSocial kognitiv teori
Edward TitchenerStrukturalisme
Hermann RorschachRorschach-testen
John GottmanParforholds- og familieterapi
David D. BurnsKognitiv adfærdsterapi
Jeffrey YoungSkema-terapi
B.F. SkinnerOperant betingningsteori
Max WertheimerGestaltpsykologi
Eric BerneTransaktionsanalyse
Carl WhitakerExperientiel familieterapi
John MoneyKønsidentitetsteori
James PennebakerPsykologisk skrivning
John BowlbyAttachment-teori
Lev VygotskySocialkonstruktivisme
Mary Cover JonesSystematisk desensibilisering
John DeweyFunktionel psykologi
Aaron BeckKognitiv terapi
Martin SeligmanPositiv psykologi
William JamesFunktionel psykologi

Forfatter: Michael Rasmussen, log ind for mere…
Fotokredit: Psykologisk Samvirke og Adobe

Exit mobile version