Smil og undgå demens: Negative tanker kan skade din hjerne og øge din demensrisiko.

Eksperter siger, at deltagere i en ny undersøgelse, der udviste mere gentagne tankemønstre, viste mere kognitiv tilbagegang og problemer med hukommelsen.

• Forskere siger, at gentagen negativ tænkning kan øge din risiko for at udvikle demens.
• De bemærkede, at i en nylig undersøgelse havde deltagere, der udviste gentagen negativ tænkning, mere kognitiv tilbagegang og problemer med hukommelsen.
• De havde også højere niveauer af tau-protein og amyloidaflejringer, som begge er forbundet med Alzheimers sygdom.
• Eksperter siger, at mindfulness og andre teknikker kan hjælpe med at reducere negative tankemønstre.

At fremhæve det positive, eliminere det negative og låse sig fast på det bekræftende kan ikke bare sætte dig i et bedre humør.

Det er også godt for din hjerne.

I en ny undersøgelse siger forskere ved University College London, at de har fundet gentagne negative tanker er forbundet med kognitiv tilbagegang, et højere antal skadelige proteinaflejringer i hjernen og dermed en større risiko for demens.

“Depression og angst midt i livet og alderdommen er allerede kendt for at være risikofaktorer for demens. Her fandt vi, at visse tankemønstre impliceret i depression og angst kunne være en underliggende årsag til, at mennesker med disse lidelser er mere tilbøjelige til at udvikle demens,”

“Sammenholdt med andre studier, der forbinder depression og angst med demensrisiko, forventer vi, at kroniske negative tankemønstre over en længere periode kan øge risikoen for demens. Vi tror ikke, at beviserne tyder på, at kortsigtede tilbageslag vil øge ens risiko for demens, “

siger Natalie L. Marchant, Dr. Phil, hovedforfatter af forskningen og seniorforsker ved University College London, i en pressemeddelelse.

Hvad afslørede undersøgelsen?

I forbindelse med undersøgelsen rekrutterede forskerne mere end 300 personer over 55 år.

• I løbet af en 2-årig periode blev deltagerne i undersøgelsen bedt om at svare på spørgsmål, der angav, hvordan de normalt følte om negative oplevelser.
• Spørgsmålene fokuserede på mønstre, der ofte ses i gentagen negativ tænkning, såsom drøvtygning af tidligere begivenheder eller bekymring for fremtiden.
• Deltagernes kognitive funktion, herunder opmærksomhed, sprog, rumlig kognition og opmærksomhed, blev vurderet.
• Derudover havde 113 af deltagerne PET-scanninger for at måle mængden af tau- og amyloidaflejringer i deres hjerne. Disse to proteiner kan ophobes i hjernen og forårsage Alzheimers sygdom.

Forskerne fandt ud af, at deltagerne, der udviste højere niveauer af gentagne negative tankemønstre, havde mere kognitiv tilbagegang og fald i hukommelsen.

De var også mere tilbøjelige end deltagere, der ikke havde gentagne negative tankemønstre, til at have amyloid- og tau-aflejringer i deres hjerner.

“Vi foreslår, at gentagen negativ tænkning kan være en ny risikofaktor for demens, da det kan bidrage til demens på en unik måde,”

siger Marchant.

Helen Kales, der er professor og formand for psykiatriafdelingen ved University of California, Davis, siger til Healthline, at resultaterne af undersøgelsen ikke er overraskende.

“Tidligere forskning har gentagne gange antydet en sammenhæng mellem depression og demens. Hvad der ikke har været klart er, om depression er en årsag, prodrome eller konsekvens af demens eller en blanding af alle tre,” siger hun.

“Hvad denne undersøgelse vigtigt antyder er, at den underliggende risiko forbundet med depression eller angst kan være den gentagne negative tænkning forbundet med begge,” sagde Kales.

Kales siger, at komponenter i gentagen negativ tænkning inkluderer apati (redaktionen: fokus på detaljer eller gentagen tvangsfokus på samme emne), gentagne gange med fokus på en tanke og bekymring og problemer med organisering, sekventering og planlægning.

“Omvendt synes de, der ‘ældes godt’ uden kognitive problemer, bedre i stand til at tænke positivt, ignorere negative input og fokusere på det positive,” sagde hun.

Hvordan bliver du mere positiv?

Forskerne er i øjeblikket i gang med et projekt for at se, om interventioner som mindfulness-træning, meditation og målrettet samtaleterapi kan hjælpe med at reducere gentagen negativ tænkning.

Kales hævder, at for dem, der oplever gentagen negativ tænkning som en del af en alvorlig form for angst eller depression, kan det være svært at stoppe uden medicin, såsom antidepressiva.

Det er dog muligt for andre at bruge mindfulness-teknikker til at bremse negative tanker.

“For mange mennesker kan det begrænses med terapier, der er adfærdsmæssige, herunder mindfulness. Mindfulness er en praksis med fokus, bevidsthed og ikke-dømmende accept af ens tanker. Der er klare beviser, der understøtter mindfulness’s evne til at reducere apati,” sagde Kales.

Sådanne øvelser er ikke nødvendigvis designet til at fjerne negative tanker helt.

Dr. Jacob Hall, en neurolog ved Stanford Health Care i Californien, siger, at nogle negative tanker er en normal del af livet.

“Alle disse træk ligger på et spektrum, og en vis grad af negativ tænkning er en normal del af den menneskelige oplevelse,” fortalte han Healthline.

“Derfor skal forskere bruge skalaer for at bestemme, hvad der betragtes som normalt, og hvad der kan betragtes som unormalt. Vi ved ikke definitivt, om gentagen negativ tænkning forårsager eller fremskynder Alzheimers sygdom, eller om det bare er forbundet med det,” siger Hall.

Men han bemærker, at en positiv tankegang kan have mange fordele.

“Det er klart, at sundere tankemønstre fører til en højere livskvalitet. Reduktion af gentagen negativ tænkning, depression, angst og så videre kan også reducere risikoen for en række sundhedsmæssige problemer, herunder demens. Det er netop det, forfatterne af denne undersøgelse arbejder hen imod at vise,” sagde han.

At være positiv under COVID-19

Dr. Gary Small er professor i psykiatri og direktør for UCLA Longevity Center on Aging.

Han fortæller, at især under covid-19 kan indhold i nyhederne og de sociale medier gøre det svært at forblive positiv.

“Vi er alle under enorm stress og forsøger at tilpasse os denne nye normal, især ældre mennesker, der har større risiko for mere alvorlig sygdom,” sagde han til Healthline.

“Men på trods af det er det muligt at tilpasse sig denne nye normal og leve en relativt sund livsstil ved at skabe rutiner ved at bruge teknologien til at forbinde med familie og venner. Mange mennesker overdoserer nyhederne, og det kan forårsage stress. Jeg synes, det er en god idé at moderere sit nyhedsforbrug, så det ikke bliver for stressende,” siger han.

“Et positivt syn er godt for din hjerne, det er godt for dit sind, og det er godt for din krop, og vi kan lære at være optimistiske,” sagde Small.

“Vi er nødt til at lære disse metoder. Vi har alle mere kontrol, end vi er klar over, når det kommer til at tage sig af vores hjernes sundhed i alle aldre.” slutter han.

Kommentarer af Michael Rasmussen, formand for Psykologisk Samvirke:

Som kommentar til ovenstående er det nødvendigt, at opnå de evner der skal til sådan, at vi er i stand til at ændre os. Vi alle har jo de bedste intentioner.

Men har vi værktøjerne, indsigterne i hvordan og accepten af, at vi kan ændre alt selv? De fleste har ikke.

Det vigtigste er at erkende vi har et valg. I hver enkelt beslutning vi tager. Den reaktive ved ofte ikke at vi har et valg, og at man selv kan vælge sine følelser. De lever mere i, at andre gør dem ked af det. Men sådan er det jo ikke, når man ved, at man har et valg.

Det er proaktivt at vide man har et valg. Og reaktivt hvis man altid gør det samme som vi dybest set ikke ved hvor denne vane kommer fra. Alt vi gør og ikke gør er vaner. Vi har kopieret dem fra nogen vi kender. Også hvis vi gør noget modsat af den person vi kendte.

Vaner er altså noget vi gentager, oftest uden at vide hvorfor eller hvorfra vi har lært det. Man vil indse, at det ikke gør noget, at man ikke ved hvorfra de vi har kopieret kommer fra. Det vigtigste er at erstatte dine uønskede vaner med noget du vil og noget som er godt, med god samvittighed og fornuft. Det vi bruger til at opnå dette er en naturlig medfødt viljestyrke og handlekraft. Den er i alle. Dem der vil kan bruge den til at opnå at erstatte dårlige vaner såsom negativ tænkning med god tænkning. Så man ser det gode, til det godes udspring og til gode gerninger, både i tankerne og i vor vurdering af andre.

Betydningens betydning

Vi har for vane at tillægge betydning til alt, selv illusioner. Men det betyder jo ikke at vi lever i sandhed, for indenfor psykologien vil de fleste opdage at de har levet i illusioner eller usandhed. Det kommer fordi vi alene tror at verden er sådan som vi opfatter den, men det er ofte langt fra sandhed. Dine problemer og lidelser findes kun i din hjerne. Ingen andre steder og de kommer heller ikke som følge af andre, hvis du ved at du kan vælge. Hvis en siger du er dum, eller hæver et forhold, er det jo din reaktion og du kan vælge hvad du vil, fordi dine følelelser er dit ansvar, hvem ellers skulle det være?

Vær opmærksom på at dine betydninger som er i dag, ikke er dig. Ofte er de kopiere fra andre. Det samme med din morale, etik, fornuft, samvittighed og dele af din identitet er blot kopier af kopier, hvis der er tale om social arv.

Den rette vej til personlig udvikling går alene gennem vor opfattelse af andre. Fordi vi ene og alene kun kan det vi har lært, men der er mere at lære f.eks. at betydninger benyttes som undskyldninger for at vi føler som vi gør.

Den simple sandhed er, at fordi vi endda reagerer på illusioner i vore tanker, så er det altså betydningerne vi tillægger til det vi oplever der skaber negative tanker. Disse negative tanker skalber vi imidlertidig selv, hvorfor vi selv er ansvarlige og vi har et valg. Den reaktive ved ikke at man selv kan vælge sine betydninger.

At studerer hvilke betydninger vi tillægger os selv og andre er kongevejen til personlig udvikling og indsigt i os selv.

Negative tanker kommer til os, men det er op til os hvilken betydning vi vil tillægge disse. Gør man det og sorterer hvad man kan bruge til noget, så vil man opleve både psykologisk og fysiologisk sundhed.

Om at være proaktiv, reaktiv, problemfokuserende og løningsorienteret

Den bedste indstilling til livet er at være Løsningsorienteret i stedet for at være Problemfokuserende.

At vide at vi har et valg, og at vide at vi kan vælge hvor vor opmærksomhed skal være er vejen. Opmærksomhed på opmærksomheden er værktøjet og at praktisere det du lære er vejen til det du ønsker dig i livet.

Man skal gøre sig klart at der er skadelige virkninger ved at fokusere overdrevent f.eks. på ens økonomiske situation.

Man skal gøre sig det ligeså klart at mange skader kan ske hvis man lever betinget i fremtiden. “når jeg engang får et nyt job”, “når jeg engang finder en kæreste”, “når jeg får en gang penge”, “når jeg bliver rask” m.v. Det er at udskyde og kaldes sommetider også for overspingshandlinger. Men det stadfæster din negative indstilling og bevirker at betingelser skal være tilstede før du kan føle f.eks. lykke eller kærlighed. Nogen skal gøre noget for dig måske, eller at nogen skal give. Det er bedst at leve ubetinget. Det kan være en lidelse og evig søgen at have disse betingelser eller betydninger i vores liv.

Men det at modtage det du søger, er ofte kunstige erstatninger som er produceret i din hjerne, til at tro, at når du så får det, gives lykke. Fakta er at hjernen finder på nye behov og ønsker, som alene er baseret på vaner din hjerne har.

Vaner som vil variere, men ikke give dig det du troede. Dette gentages med variation som tema og giver aligevel ikke hvad du ønsker dig, fordi det er en gentagelse af en vane du ikke kender endnu, men som oftest kalder på tårer.

Sådan har mange det med kærlighed, sex, penge, at være noget i andre øjne eller være noget for andre eller at have en vis form for identitet bundet til de ting du gør eller ikke gør.

Man bør entydigt opsøge hjælp hvis det ikke lykkedes selv at bringe dig hen hvor du gerne vil være mentalt. Langt de fleste som kommer her ved ikke engang at de har et valgt, eller f.eks. at de blot kan acceptere nuet og lære at elske det der er det, i stedet for det der ikke er der.

Om mennesker med diagnoser som kommer som følge af uopmærksomhed på vaner

Mange diagnoser i dag er fejldiagnoser. Diagnoser gives fordi mange er hjælpeløse overfor f.eks. depression og angst. F.eks. autisme en diagnose vor tvangsvaner og tvangshandlinger dyrkes for at føle sig sikker og forstyrelser eller et nyt miljø giver usikkerhed.

Men det er noget vi selv har skabt ved at de vedblivende fokusere på det. Den gode nyhed er, at vi har et valg, og at vi kan rette vor opmærksomhed derhen hvor vi ønsker det og vi kan også vælge f.eks. tilgivelse, accept, respekt, tillige, åbenhed, rummelighed, tålmodighed og at føle sig elsket.

Det er naturligvis kun dig jeg snakker om, og ikke andre der skal give dig det for at du kan føle dig god nok, før end du kan handle og viljestærk nok.

Vi er jo allerede FØDT med viljestyrke og handlekraft. Brug den, og så behøver du aldrig bruge psykologi eller terapi.

Så det er altså her psykoterapien kan komme alle til hjælp, både indenfor parterapi, sexologi og personlig udvikling.

“Man kan udskifte sine vaner og dermed undgå at være et reaktivt menneske. Vor viden om tankemæssig intelligens kan hjælpe alle som er kørt fast i usunde tankevaner. Vi hjælper folk som har depression, angst og er sortseende og som føler sig robotagtige. Sådanne tilstande sker fordi vi kun kan hvad vi har lært, vi kan ikke det vi endnu ikke har lært. Vi lærer alle at have opmærksomhed på opmærksomhed, da det giver bevidsthed om bevidstheden. Det er ren Superpower. Vi lærer også mennesker hvad følelser og tanker er, for det har vi aldrig lært. Ved vi ikke hvad det er, vil det være vore tanker og følelser der styrer vort liv med negative vaner og følelser,”

siger Michael Rasmussen, direktør i www.parterapi.dk

“I langt de fleste parallelle studier har positiv tænkning haft en helbredende og helende effekt. De studier der beskæftiger sig med f.eks. Psykoterapi, Yoga og meditation har tillige vist at det man lærer, lagres i det ubevidste, og således bliver en ny sund vane.”

Siger Formand for Psykologisk Samvirke, Michael Rasmussen

Kilde: University College London, Michael Rasmussen og Psykologisk Samvirke
Kildehenvisning: https://parterapi.dk/proaktive/
Fotokredit: stocks.adobe.com