Hvad er Psykologi?

Psykologi er videnskaben om menneskelig adfærd og mentale processer. Det er en bred og mangfoldig disciplin, der studerer, hvordan mennesker opfører sig, tænker, føler og opfatter verden omkring dem. Formålet med psykologi er at forstå og forklare menneskelig adfærd og mentale processer, såsom tanker, følelser, hukommelse, opmærksomhed, motivation og perception.

Psykologer anvender videnskabelige metoder til at undersøge og analysere menneskelig adfærd, og de bruger denne viden til at forbedre menneskers livskvalitet og trivsel. De arbejder inden for forskellige områder som sundhedspleje, uddannelse, arbejdspladsen, sport, klinisk behandling, samfundsforhold og mange andre områder.

Psykologien er opdelt i forskellige grene, der fokuserer på specifikke aspekter af menneskelig adfærd og mentale processer. Nogle af disse grene omfatter klinisk psykologi, udviklingspsykologi, kognitiv psykologi, socialpsykologi, neuropsykologi, industri- og organisationspsykologi, sundhedspsykologi, sportspsykologi, miljøpsykologi og mange flere. Se en komplet liste herunder.

Gennem forskning, observationer og eksperimenter søger psykologer at få en dybere forståelse af menneskelig adfærd og mentale processer. Resultaterne af psykologiske studier kan have praktiske implikationer og hjælpe med at udvikle bedre metoder til behandling af psykiske lidelser, forbedre uddannelsesmetoder, optimere præstation i arbejdsmiljøet og forbedre menneskers trivsel og livskvalitet generelt.

Hvilke fordele er der ved Psykologi?

Psykologi kan give en række fordele og bidrage til en bedre forståelse af menneskers adfærd, tanker og følelser. Nogle af fordelene ved psykologi inkluderer:

  1. Bedre selvforståelse: Gennem psykologisk indsigt kan man lære mere om sig selv, sine reaktioner, mønstre og følelsesmæssige reaktioner. Dette kan føre til en øget bevidsthed om ens styrker, svagheder og personlige behov.
  2. Forbedrede relationer: Psykologi kan hjælpe med at forstå, hvordan andre mennesker tænker og føler, hvilket kan styrke kommunikationen og føre til bedre relationer med venner, familie, kolleger og partnere.
  3. Bedre mentalt helbred: Psykologisk terapi og rådgivning kan hjælpe med at håndtere stress, angst, depression og andre mentale sundhedsudfordringer, hvilket fører til bedre mentalt helbred og trivsel.
  4. Karriereudvikling: Psykologi kan hjælpe med at identificere ens interesser, evner og mål, hvilket kan guide karrierevalg og karriereudvikling.
  5. Forbedret præstation: Inden for sportspsykologi og arbejdspsykologi hjælper psykologi at optimere præstation og opnå ens fulde potentiale.
  6. Stresshåndtering: Psykologi kan lære teknikker til at håndtere stress og håndtere udfordrende situationer mere effektivt.
  7. Bedre beslutningstagning: Gennem forståelse af adfærdsøkonomi og beslutningspsykologi kan man forbedre beslutningsprocessen og mindske bias og irrationelle valg.
  8. Forbedret uddannelse: Psykologisk viden anvendt i uddannelsesmiljøet kan hjælpe lærere med at tilpasse deres undervisning og forstå elevernes individuelle behov.
  9. Sundhedsfremme: Psykologi spiller en rolle i at fremme sundhedsrelateret adfærd og opmuntre til livsstilsændringer for at forbedre fysisk og mental sundhed.
  10. Forbedret selvværd: Gennem psykologisk terapi og selvudviklingsarbejde kan man opbygge et sundere selvbillede og øget selvværd.

Disse fordele illustrerer vigtigheden af psykologisk viden og praksis i at forbedre menneskers livskvalitet, trivsel og præstationer i forskellige aspekter af livet.

despression

Psykologiens udvikling og ophavspersoner

Psykologien har gennemgået en betydelig udvikling gennem historien, og forskellige skoler og teorier er blevet introduceret for at forstå menneskelig adfærd og mentale processer. Her er en overordnet oversigt over udviklingen af psykologien:

  1. Fysiologisk psykologi: Dette var en af de tidligste grene af psykologi, der undersøgte forholdet mellem hjernen, nervesystemet og adfærd. Det omfattede arbejde af forskere som Wilhelm Wundt og William James.
  2. Strukturalisme: Grundlagt af Wilhelm Wundt, søgte strukturalisme at analysere og beskrive bevidsthedens struktur gennem introspektion.
  3. Funktionalisme: William James var en vigtig figur inden for funktionalismen, der fokuserede på den funktionelle betydning af adfærd og mentale processer i tilpasning til miljøet.
  4. Behaviorisme: Grundlagt af John B. Watson og senere udviklet af B.F. Skinner, fokuserede behaviorismen på målbar adfærd og hvordan den blev påvirket af belønning og straf.
  5. Psykoanalyse: Sigmund Freud er den mest kendte psykoanalytiker, der introducerede teorien om det ubevidste sind og betydningen af tidlige barndomsoplevelser på adfærd.
  6. Humanistisk psykologi: Abraham Maslow og Carl Rogers var centrale skikkelser inden for humanistisk psykologi, der fremhævede individets potentiale og selvudvikling.
  7. Kognitiv psykologi: Dette perspektiv fokuserede på mentale processer som opmærksomhed, hukommelse, tænkning og problemløsning. Blandt de betydelige bidragsydere er Jean Piaget og Noam Chomsky.
  8. Socialpsykologi: Socialpsykologien studerer, hvordan mennesker påvirkes af deres sociale omgivelser og interagerer med andre. Stanley Milgram og Solomon Asch er nogle af de prominente forskere inden for dette område.
  9. Kognitiv neurovidenskab: Dette felt kombinerer kognitiv psykologi med neurovidenskab for at undersøge hjernens rolle i kognition og adfærd. Blandt de bemærkelsesværdige forskere er Antonio Damasio og Michael Gazzaniga.
  10. Positiv psykologi: Grundlagt af Martin Seligman, fokuserer positiv psykologi på menneskelig trivsel og styrker, og hvordan man kan fremme en meningsfuld og lykkelig tilværelse.

De 11 betydeligste personligheder inden for psykologien kan variere afhængigt af perspektiv og tidsperiode, men generelt anerkendes følgende som væsentlige bidragsydere til faget:

  1. Wilhelm Wundt (1832-1920) – Faderen til moderne psykologi og grundlægger af det første psykologiske laboratorium.
  2. Sigmund Freud (1856-1939) – Grundlægger af psykoanalysen og pioner inden for det ubevidste sind.
  3. Carl Gustav Jung (1875-1961) var en schweizisk psykiater og psykolog, der arbejdede sammen med Sigmund Freud og er kendt som fadder for analytisk psykologi og dybdepsykologi m.v.
  4. B.F. Skinner (1904-1990) – En af hovedfigurerne inden for behaviorisme og operant betinging.
  5. Carl Rogers (1902-1987) – En central figur inden for humanistisk psykologi og klientcentreret terapi.
  6. Jean Piaget (1896-1980) – Kendt for hans arbejde inden for kognitiv udviklingspsykologi og børns kognitive udvikling.
  7. Ivan Pavlov (1849-1936) – Pioner inden for klassisk betinging og læring.
  8. Erik Erikson (1902-1994) – Kendt for hans arbejde inden for psykosocial udvikling og identitetsdannelse.
  9. Albert Bandura (født 1925) – Bidraget til social kognitiv teori og social læringsteori.
  10. Abraham Maslow (1908-1970) – Grundlægger af den hierarkiske teori om behov og humanistisk psykologi.
  11. William James (1842-1910) – En af de tidligste talsmænd for amerikansk psykologi og funktionalisme.

Sigmund Freud

Af ovenstående er nok Sigmund Freud den mest kendte. Sigmund Freud, er grundlæggeren af psykoanalysen. Og både den og han har haft en enorm indflydelse på psykologien som videnskab og på vores forståelse af det menneskelige sind. Hans arbejde har haft en varig effekt på forskellige grene af psykologien, især inden for klinisk psykologi og udviklingspsykologi.

Freuds teorier om det ubevidste sind, drømmetydning, forsvarsmekanismer og psykoanalytisk terapi har været kontroversielle, men de har også været meget indflydelsesrige og har sat deres præg på den psykologiske praksis og teoriudvikling. Han er kendt som en af de mest indflydelsesrige figurer i psykologiens historie og er ofte citeret som en af de største tænkere inden for det 20. århundredes intellektuelle historie.

Carl Gustav Jung

Jung er bestemt en af de mest indflydelsesrige og bemærkelsesværdige figurer inden for psykologien og bør absolut inkluderes på listen.

Carl Jung (1875-1961) var en schweizisk psykiater og psykolog, der arbejdede sammen med Sigmund Freud, men senere udviklede sin egen teori, kendt som analytisk psykologi. Han var en pioner inden for dybdepsykologi og er kendt for mange bemærkelsesværdige koncepter, herunder:

  1. Individuation: Jung introducerede begrebet individuation, der betegner en proces, hvor individet søger at realisere sit fulde potentiale og integrere alle aspekter af sin personlighed.
  2. Det kollektive ubevidste: Jung mente, at udover det personlige ubevidste, er der også et kollektivt ubevidst, der indeholder arketyper, symboler og erfaringer, der deles af alle mennesker og er arvet gennem generationer.
  3. Arketyper: Jung identificerede forskellige arketyper, universelle symboler og mønstre, der manifesterer sig i myter, religioner og drømme.
  4. Ekstraversion og introversion: Jung introducerede også de grundlæggende dimensioner af personlighedstyper, som senere blev en del af den berømte Myers-Briggs Type Indicator (MBTI).

Jungs arbejde har haft en betydelig indflydelse på mange områder inden for psykologi, herunder analytisk psykoterapi, dybdepsykologi, transpersonlig psykologi og arketypeanalyse. Han er stadig en kilde til interesse og inspiration for mange psykologer og terapeuter i dag.

Det skal dog nævnes at de fleste Psykologer ikke længere kun benytter sig af ovenstående, men mange senere og flere nutidige metoder udviklet af Psykologer, Psykoterapeuter og Psykoanalytikere.

Hvad med du efterfølgende og nulevende psykologiske og psykoterapeutiske forskere og nyere teknikker?

Udover de tidligere nævnte betydelige personligheder inden for psykologi er der mange andre nulevende eller afdøde psykologer of psykoterapeuter, der har bidraget betydeligt til udviklingen af psykologiske terapiteknikker, psykologiske værktøjer og metoder. Her er en liste over 10 sådanne psykologer (uden nogen særlig rækkefølge), der har haft en stor indflydelse på psykoterapi:

  1. Aaron T. Beck (1921-2021): Grundlæggeren af kognitiv terapi og kognitiv adfærdsterapi (KAT), der fokuserer på at ændre negative tanker og overbevisninger for at forbedre følelsesmæssig trivsel.
  2. Albert Ellis (1913-2007): Grundlæggeren af den kognitive adfærdsterapi RET (Rational Emotive Behavior Therapy), der sigter mod at identificere og ændre irrationelle overbevisninger for at reducere følelsesmæssige problemer.
  3. Virginia Satir (1916-1988): En pioner inden for familieterapi, der fokuserede på kommunikationsmønstre og dynamikker inden for familier.
  4. Fritz Perls (1893-1970): Grundlæggeren af gestaltterapi, der lægger vægt på bevidsthed, her og nu-oplevelser og personligt ansvar.
  5. Melanie Klein (1882-1960): Pioner inden for objektrelationsteori og arbejdede med børnepsykoanalyse.
  6. Viktor Frankl (1905-1997): Grundlæggeren af logoterapi, der fokuserer på at finde mening, betydning og formål i livet som en central terapeutisk faktor.
  7. Marsha M. Linehan (1943-2021): Skaberen af dialektisk adfærdsterapi (DBT) til behandling af borderline personlighedsforstyrrelse og selvskadende adfærd.
  8. Irvin D. Yalom (1931-2020): Kendt for eksistentiel psykoterapi og gruppepsykoterapi.

Disse psykologer og psykoterapeuter har bidraget til udviklingen af forskellige terapeutiske tilgange og teknikker, der i dag bruges i terapi til behandling af forskellige psykologiske problemer og forbedring af menneskers mentale velvære. De har efterladt en betydelig arv inden for psykoterapi og har påvirket mange terapeuters praksis og tilgang til behandling.

Her er 100 grene af psykologi med underemner eller korte beskrivelser:

  1. Klinisk psykologi
    • Psykoterapi og rådgivning af klienter med psykiske lidelser og udfordringer.
  2. Udviklingspsykologi
    • Studerer hvordan mennesker udvikler sig mentalt og følelsesmæssigt gennem hele livet.
  3. Kognitiv psykologi
    • Fokuserer på mentale processer, herunder tænkning, opmærksomhed og hukommelse.
  4. Sosialpsykologi
    • Undersøger hvordan individers adfærd, tanker og følelser påvirkes af andre og af sociale situationer.
  5. Neuropsykologi
    • Forsker i sammenhængen mellem hjernens funktion og adfærd samt hvordan hjerneskader påvirker kognitionen.
  6. Industri- og organisationspsykologi
    • Anvender psykologiske principper i arbejdspladsen for at forbedre produktivitet, trivsel og organisatorisk effektivitet.
  7. Sundhedspsykologi
    • Studerer psykologiske faktorers indvirkning på fysisk sundhed og adfærdsmæssige risikofaktorer for sygdom.
  8. Skole- og uddannelsespsykologi
    • Arbejder med at forstå og forbedre elevers adfærd og indlæring i uddannelsesmiljøer.
  9. Sportspsykologi
    • Hjælper atleter med at forbedre præstationen gennem mental træning og motivation.
  10. Miljøpsykologi
    • Undersøger, hvordan mennesker påvirkes af og påvirker deres fysiske miljø.
  11. Positiv psykologi
    • Fokuserer på styrker, trivsel og positive aspekter af menneskelig adfærd.
  12. Tværfaglig psykologi
    • Integrerer psykologi med andre fagområder for at løse komplekse problemstillinger.
  13. Børnepsykologi
    • Specialiserer sig i børns adfærd, udvikling og mentale sundhed.
  14. Forenklede psykologiske terapier
    • Inkluderer terapeutiske tilgange som kognitiv adfærdsterapi og mindfulness.
  15. Rettspsykologi
    • Anvender psykologiske principper i retssystemet og retspsykiatri.
  16. Forbrugerpsykologi
    • Undersøger hvordan forbrugere træffer beslutninger og reagerer på reklame og markedsføring.
  17. Familieterapi
    • Terapeutisk tilgang, der involverer hele familien for at løse problemer og forbedre relationer.
  18. Gerontopsykologi (ældrepsykologi)
    • Fokuserer på psykologiske aspekter af aldring og ældre menneskers mentale sundhed.
  19. Klinisk neuropsykologi
    • Diagnostik og behandling af kognitive problemer forårsaget af hjerneskader eller sygdomme.
  20. Klinisk sundhedspsykologi
    • Integrerer psykologiske principper i behandlingen af fysiske sundhedsproblemer.
  21. Lægepsykologi
    • Arbejder med patienter og læger for at forbedre psykologisk trivsel i sundhedsvæsenet.
  22. Militærpsykologi
    • Studerer psykologiske aspekter af militæret og soldaters mentale sundhed.
  23. Psykologi og teknologi
    • Forsker i forholdet mellem mennesker og teknologi og dets indvirkning på adfærd og kognition.
  24. Retsmedicinsk psykologi
    • Anvender psykologiske principper i retsmedicinske undersøgelser og retssager.
  25. Psykologisk antropologi
    • Studerer forholdet mellem kultur, samfund og psykologi.
  26. Religionspsykologi
    • Undersøger religiøs tro, praksis og dens indvirkning på menneskelig adfærd og mentale processer.
  27. Kunstterapi
    • Terapeutisk praksis, der bruger kunstneriske medier til selvudtryk og helbredelse.
  28. Dyreadfærd og komparativ psykologi
    • Sammenligner adfærdsmønstre mellem mennesker og andre dyr for at forstå evolutionære aspekter.
  29. Psykometri og testudvikling
    • Udvikler og evaluerer psykologiske tests til måling af adfærd og mentale processer.
  30. Psykologi og seksualitet
    • Studerer seksuelle adfærdsmønstre og identitet samt seksuelle sundhedsproblemer.
  31. Rådgivningspsykologi
    • Bistår klienter med at håndtere udfordringer og træffe beslutninger gennem rådgivning.
  32. Traumepsykologi
    • Forsker i hvordan mennesker reagerer på og kommer sig efter traumatiske begivenheder.
  33. Arbejds- og organisationspsykologi
    • Fokuserer på arbejdsmiljøet, lederskab og medarbejdertrivsel i organisationer.
  34. Sundhedspsykologi og medicinsk adfærd
    • Studerer psykologiske faktorer, der påvirker sundhedsadfærd og livsstilsvalg.
  35. International og tværkulturel psykologi
    • Undersøger kulturelle variationer i adfærd og mentale processer.
  36. Emotionspsykologi
    • Studerer natur og funktion af følelser og deres indflydelse på adfærd.
  37. Evolutionær psykologi
    • Forsker i hvordan evolution har formet menneskelig adfærd og tankeprocesser.
  38. Interpersonel terapi
    • Fokuserer på forbedring af relationer og kommunikation mellem mennesker.
  39. Transkulturel psykologi
    • Undersøger psykologiske faktorer hos mennesker med forskellige kulturelle baggrunde.
  40. Miljø- og bevarelsespsykologi
    • Studerer hvordan psykologiske faktorer påvirker bevaring af naturen og miljøet.
  41. Psykologi og retssystemet
    • Anvender psykologi i retssager, fængsler og rehabiliteringsprogrammer.
  42. Performancepsykologi
    • Fokuserer på at optimere præstationer i sport, kunst og arbejde.
  43. Psykologi og teknologibrug
    • Undersøger hvordan teknologi påvirker vores adfærd og mentale velvære.
  44. Pædagogisk psykologi
    • Studerer undervisning og læring samt pædagogiske tilgange og metoder.
  45. Psykologi og musik
    • Undersøger forholdet mellem musik og adfærd, følelser og kognition.
  46. Human factors psykologi
    • Anvender psykologiske principper til at forbedre design og brugervenlighed af teknologi og produkter.
  47. Familie- og parterapi
    • Terapeutisk tilgang, der fokuserer på at løse problemer og forbedre relationer inden for familien og parforhold.
  48. Gruppepsykologi
    • Studerer dynamikken i grupper og gruppeadfærd.
  49. Klinisk barnepsykologi
    • Specialiserer sig i mentalt helbred og adfærdsmæssige problemer hos børn.
  50. Samfundspsykologi
    • Undersøger hvordan individer påvirkes af og påvirker samfundet og sociale strukturer.
  51. Sundhed og trivsel på arbejdspladsen
    • Fokuserer på at fremme trivsel og sundhed blandt medarbejdere på arbejdspladsen.
  52. Psykologi og kreativitet
    • Undersøger hvordan kreativitet opstår og kan stimuleres hos mennesker.
  53. Kulturel psykologi
    • Studerer hvordan kulturelle normer og værdier påvirker adfærd og mentale processer.
  54. Hukommelse og kognitiv neurovidenskab
    • Forsker i hjernens processer relateret til hukommelse og kognition.
  55. Neuropsykologi af opmærksomhed
    • Studerer hjernens opmærksomhedsmekanismer og deres funktion.
  56. Personlighedspsykologi
    • Undersøger individuelle forskelle i personlighedstræk og deres indflydelse på adfærd.
  57. Psykologi og økonomi
    • Studerer hvordan psykologiske faktorer påvirker økonomiske beslutninger og adfærd.
  58. Robotpsykologi og menneske-maskin interaktion
    • Forsker i psykologiske aspekter af interaktionen mellem mennesker og robotter.
  59. Telepsykologi og online terapi
    • Levering af psykologisk rådgivning og terapi gennem online platforme.
  60. Psykologi og miljøbevidst adfærd
    • Studerer psykologiske faktorer, der påvirker miljøvenlige adfærdsmønstre.
  61. Familiepsykologi
    • Fokuserer på familiestrukturer, relationer og dynamik.
  62. Grænseoverskridende psykologi
    • Studerer psykologiske aspekter af immigranter, flygtninge og transnationale personer.
  63. Livsforløbspsykologi
    • Forsker i hvordan mennesker udvikler sig og ændrer sig over livet.
  64. Dybdepsykologi
    • Inkluderer teorier som psykoanalyse, der fokuserer på ubevidste mentale processer.
  65. Selvpsykologi
    • Studerer udviklingen af selvopfattelse og selvidentitet.
  66. Abnorm psykologi
    • Undersøger psykiske lidelser og deres årsager, symptomer og behandling.
  67. Dialektisk adfærdsterapi (DBT)
    • En terapeutisk tilgang til behandling af emotionel dysregulering og borderline personlighedsforstyrrelse.
  68. Økologisk psykologi
    • Studerer forholdet mellem mennesker og deres naturlige omgivelser.
  69. Nødhjælpspsykologi
    • Anvender psykologi i nødhjælps- og katastrofesituationer.
  70. Spilpsykologi
    • Studerer psykologiske aspekter af spiladfærd og spilafhængighed.
  71. Psykologi og virtual reality
    • Undersøger psykologiske aspekter af brugen af virtual reality-teknologi.
  72. Psykologi og reklame
    • Anvender psykologiske principper til reklame og markedsføring.
  73. Psykologi og kunstig intelligens
    • Forsker i psykologiske aspekter af kunstig intelligens og maskinlæring.
  74. Psykologi og mobilitet
    • Studerer psykologiske faktorer relateret til menneskelig mobilitet og transport.
  75. Rådgivning af studerende og karrierevejledning
    • Hjælper studerende med karrierevalg og uddannelsesmæssige beslutninger.
  76. Psykologi og sociale medier
    • Undersøger hvordan sociale medier påvirker adfærd og mentale helbred.
  77. Psykologi og forbrugeradfærd
    • Studerer psykologiske faktorer, der påvirker forbrugernes købsbeslutninger.
  78. Psykologi og politik
    • Anvender psykologi i politiske beslutningsprocesser og valgadfærd.
  79. Psykologi og mediepåvirkning
    • Studerer hvordan medier påvirker adfærd og holdninger.
  80. Psykologi og smertebehandling
    • Forsker i psykologiske aspekter af smerte og smertebehandling.
  81. Psykologi og alkohol- og stofmisbrug
    • Fokuserer på behandling og rehabilitering af personer med afhængighed af alkohol og stoffer.
  82. Psykologi og søvnlidelser
    • Studerer psykologiske faktorer, der påvirker søvnkvalitet og søvnlidelser.
  83. Psykologi og spiseforstyrrelser
    • Forsker i psykologiske årsager og behandlingsmetoder for spiseforstyrrelser.
  84. Psykologi og kronisk sygdom
    • Studerer psykologiske aspekter af livet med kroniske sygdomme.
  85. Psykologi og fysisk rehabilitering
    • Hjælper personer med fysiske skader og handicaps gennem rehabilitering.
  86. Psykologi og handicaphjælpemidler
    • Studerer brugen af hjælpemidler og teknologi til personer med handicap.
  87. Psykologi og teknologiafhængighed
    • Undersøger afhængighed af teknologi og dets indvirkning på adfærd.
  88. Psykologi og posttraumatisk vækst
    • Studerer positive forandringer, der kan opstå efter traumatiske oplevelser.
  89. Psykologi og læringssværigheder
    • Fokuserer på diagnose og behandling af læringssværigheder og indlæringsproblemer.
  90. Psykologi og autisme
    • Forsker i psykologiske aspekter af autismespektrumforstyrrelser.
  91. Psykologi og neurodegenerative sygdomme
    • Studerer psykologiske aspekter af sygdomme som Alzheimers og Parkinsons.
  92. Psykologi og sundhedsfremme
    • Arbejder med at fremme sundhedsrelateret adfærd og livsstil.
  93. Psykologi og livskvalitet
    • Studerer faktorer, der påvirker menneskers livskvalitet og velvære.
  94. Psykologi og meditation
    • Undersøger psykologiske virkninger af meditation og mindfulness-praksis.
  95. Psykologi og biodiversitet
    • Studerer psykologiske aspekter af bevarelse og beskyttelse af biodiversitet.
  96. Psykologi og virtual reality-terapi
    • Anvender virtual reality-teknologi i terapeutisk behandling.
  97. Psykologi og rumforskning
    • Forsker i psykologiske faktorer, der påvirker astronauters adfærd i rummet.
  98. Psykologi og sportspræstation
    • Studerer mentale faktorer, der påvirker sportspræstationer og konkurrenceadfærd.
  99. Psykologi og urbane planlægning
    • Anvender psykologiske principper i planlægning af byområder og infrastruktur.
  100. Psykologi og uddannelsesteknologi – Undersøger brugen af teknologi i undervisning og læring og dets indvirkning på elevernes præstationer.

Psykologisk udvikling, forskning og specialisering finder løbende nye områder og værktøjer og terapiteknikker og seneste er mange nye Psykologiske Værktøjer opstået i Psykologisk Samvirke og Parterapi.dk.

Hvad kan behandles med Psykologi?

her er det 50 af de mest almindelige psykologiske problemer og tilsvarende terapiteknikker eller tilgange, der ofte anvendes til behandling. Der er naturligvis henved 500 forskellige lidelser, men det må lige komme en anden go gang…

Her er de lidelser og diagnoser hvor Psykologi kan hjælpe og et par forslag til terapiteknik:

  1. Angstlidelser:
    • Kognitiv adfærdsterapi (KAT)
    • Eksponeringsterapi
    • Mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBKT)
  2. Depression:
    • Kognitiv adfærdsterapi (KAT)
    • Interpersonel terapi (IPT)
    • Acceptance and Commitment Therapy (ACT)
  3. Posttraumatisk stresslidelse (PTSD):
    • Eksponeringsterapi
    • Eye Movement Desensitization and Reprocessing (EMDR)
  4. Personlighedsforstyrrelser:
    • Dialektisk adfærdsterapi (DBT)
    • Kognitiv terapi til personlighedsforstyrrelser (CBT-PDT)
  5. Parforholdsproblemer:
    • Parterapi
    • Emotion Focused Therapy (EFT)
  6. Spiseforstyrrelser:
    • Kognitiv adfærdsterapi (KAT)
    • Familiebaseret behandling (FBT)
  7. Misbrug og afhængighed:
    • Motivationel interview (MI)
    • Kognitiv adfærdsterapi (KAT)
  8. Søvnproblemer:
    • Kognitiv adfærdsterapi for søvnforstyrrelser (CBT-I)
    • Søvnhygiejne og adfærdsændringer
  9. Lavt selvværd:
    • Kognitiv adfærdsterapi (KAT)
    • Selvværdsterapi og selvudvikling
  10. Stresshåndtering:
    • Mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR)
    • Stresshåndteringsteknikker
  11. Social angst:
    • Kognitiv adfærdsterapi (KAT)
    • Eksponeringsterapi
  12. Generaliseret angstlidelse (GAD):
    • Kognitiv adfærdsterapi (KAT)
    • Afslapningsteknikker
  13. Børneopdragelsesproblemer:
    • Forældrerådgivning og -uddannelse
    • Adfærdsændringsteknikker
  14. Identitetskrise:
    • Eksistentiel terapi
    • Individuel terapi og refleksion
  15. ADHD (opmærksomhedsunderskud/hyperaktivitetsforstyrrelse):
    • Kognitiv adfærdsterapi (KAT)
    • Adfærdsbehandling og struktureret tilgang
  16. Skizofreni:
    • Kognitiv adfærdsterapi (KAT) for symptommestring
    • Medicinsk behandling (antipsykotiske medikamenter)
  17. Panikangst:
    • Kognitiv adfærdsterapi (KAT)
    • Åndedrætsøvelser og beroligelsesteknikker
  18. Tvangslidelse (OCD):
    • Kognitiv adfærdsterapi (KAT)
    • Eksponering og responsforebyggelse (ERP)
  19. Ensomhed og isolation:
    • Støttende terapi og samtaleterapi
    • Social færdighedstræning
  20. Bipolar lidelse:
    • Medicinsk behandling (stemningsstabiliserende medikamenter)
    • Kognitiv adfærdsterapi (KAT) for symptommestring
  21. Mobning og traumer fra barndommen:
    • Traumefokuseret terapi
    • Selvudviklingsarbejde og bearbejdning af barndomstraumer
  22. Karriere- og jobrelaterede problemer:
    • Karrierevejledning og coaching
    • Stresshåndteringsteknikker og arbejdsrelateret terapi
  23. Social kommunikationsvanskeligheder:
    • Social færdighedstræning og træning i kommunikation
    • Kognitiv adfærdsterapi (KAT)
  24. Problemer med vægt og kropsbillede:
    • Kognitiv adfærdsterapi (KAT) for selvværd og kropsbillede
    • Kost- og motionsrådgivning
  25. Seksuelle dysfunktioner:
    • Sexologisk terapi og rådgivning
    • Parterapi
  26. Forholdsproblemer med familie eller venner:
    • Familie- eller venneterapi
    • Kommunikationstræning og konflikthåndtering
  27. Eksistentielle kriser:
    • Eksistentiel terapi og eksistentielle refleksioner
    • Søgen efter mening og formål
  28. Postpartum depression:
    • Støttende terapi og rådgivning
    • Kognitiv adfærdsterapi (KAT)
  29. Overgangsalderen og hormonelle forandringer:
    • Støttende terapi og rådgivning
    • Stresshåndteringsteknikker og livsstilsjusteringer
  30. Alkoholmisbrug:
    • Kognitiv adfærdsterapi (KAT)
    • Motivationel interview (MI)
  31. Rastløshed og impulsivitet:
    • Adfærdsbehandling og adfærdsændringsteknikker
    • Kognitiv adfærdsterapi (KAT) for impulskontrol
  32. Koncentrationsproblemer:
    • Kognitiv adfærdsterapi (KAT) for opmærksomhedsforstyrrelser
    • Organisatoriske strategier
  33. Sorg og tab:
    • Sorgterapi og bearbejdning af tab
    • Støttende terapi og sorgrådgivning
  34. Ængstelse ved præstationer:
    • Kognitiv adfærdsterapi (KAT)
    • Visualisering og afslapningsteknikker
  35. Misbrug af stoffer:
    • Kognitiv adfærdsterapi (KAT)
    • Motivationel interview (MI) og adfærdsbehandling
  36. Fobier:
    • Eksponeringsterapi
    • Kognitiv adfærdsterapi (KAT)
  37. Aggression og vredesproblemer:
    • Adfærdsbehandling og vredeshåndtering
    • Kognitiv adfærdsterapi (KAT) for kontrol af vrede
  38. Dødsangst:
    • Eksistentiel terapi og eksistentielle refleksioner
    • Støttende terapi og bearbejdning af frygt for døden
  39. Forstyrrelser i forbindelse med aldring:
    • Aldringsterapi og støttende terapi
    • Livsstilsjusteringer og håndtering af følelsesmæssige udfordringer
  40. Sociale tilpasningsvanskeligheder:
    • Social færdighedstræning
    • Selvværdsterapi og styrkelse af selvtillid
  41. Performanceangst (sceneangst):
    • Kognitiv adfærdsterapi (KAT)
    • Visualisering og afslapningsteknikker
  42. Udfordringer med at klare overgange (fx skilsmisse, flytning, pensionering):
    • Støttende terapi og tilpasning til ændringer
    • Kognitiv adfærdsterapi (KAT)
  43. Tvivl om seksuel orientering eller identitet:
    • LGBT-rådgivning og terapi
    • Selvaccept og støttende terapi
  44. Grænseoverskridende adfærd:
    • Dialektisk adfærdsterapi (DBT)
    • Kognitiv adfærdsterapi (KAT) for adfærdsændring
  45. Forstyrrelser i forbindelse med opmærksomhed (ADD/ADHD):
    • Kognitiv adfærdsterapi (KAT)
    • Adfærdsbehandling og organisatoriske strategier
  46. Forstyrrelser i forbindelse med køn (fx kønsdysfori):
    • Kønsterapi og rådgivning
    • Selvudviklingsarbejde og støtte til kønsidentitet
  47. Beslutningsvanskeligheder og tvivl:
    • Kognitiv adfærdsterapi (KAT)
    • Beslutningspsykologi og afvejning af muligheder
  48. Følelsesmæssige forstyrrelser og labilitet:
    • Emotionsfokuseret terapi
    • Selvreguleringsstrategier
  49. Kærlighedslidelser og afhængige relationer:
    • Terapi for afhængige personlighedsstrukturer
    • Støttende terapi og selvværdstræning
  50. Konfliktløsning og kommunikationsvanskeligheder:
    • Konflikthåndteringstræning
    • Kommunikationstræning og konstruktiv dialog

Det er værd at bemærke, at denne liste ikke er udtømmende, da der er mange flere psykologiske problemer og tilgange, der også kan være effektive.

Terapivalget bør altid baseres på en omhyggelig vurdering af den enkelte klient og deres unikke behov. En erfaren terapeut (jo flere terapiteknikker jo bedre) vil være i stand til at tilpasse terapien til klientens specifikke situation for at opnå de bedst mulige resultater.

Forfatter: Michael Rasmussen (Opdateret 2020)
Fotokredit: Psykologisk Samvirke

Scroll to Top