Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York en hidtil uset ambitiøs og transformativ udviklingsdagsorden. Målene trådte i kraft den 1. Januar 2016 og skal frem til 2030 sætte os kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, vi bor på. Verdensmålene udgør 17 konkrete…
Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York en hidtil uset ambitiøs og transformativ udviklingsdagsorden. Målene trådte i kraft den 1. Januar 2016 og skal frem til 2030 sætte os kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, vi bor på.
Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål
Disse forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. De fokuserer ligeledes på at fremme fred og sikkerhed og stærke institutioner, og på at styrke internationale partnerskaber. Den nye dagsorden anerkender således, at social, økonomisk og miljømæssig udvikling, fred, sikkerhed og internationalt samarbejde er tæt forbundne, og at det kræver en integreret indsats at opnå holdbare udviklingsresultater.
De nye verdensmål for bæredygtig udvikling (Sustainable Development Goals (SDGs)) bygger videre på de otte såkaldte 2015-mål (Millennium Development Goals (MDGs)), som havde deadline ved udgangen af 2015. 2015-målene har vist os, at det er muligt at opnå resultater, hvis den politiske vilje er tilstede, og vi opstiller klare mål og prioriterer vores ressourcer derefter.
Modsat hvad mange tror, er der opnået betydelige fremskridt de sidste 20 år. Siden 1990 er fattigdommen i verden faldet med næsten 75%, ni ud af ti børn i udviklingslandene indskrives i dag i skole, og dobbelt så mange børn overlever deres fem års fødselsdag. 45% færre kvinder dør i forbindelse med graviditet eller fødsel, to milliarder mennesker har fået adgang til forbedret drikkevand, og millioner af menneskeliv er blevet reddet på grund af bedre forebyggelse og behandling af smitsomme sygdomme som malaria, tuberkulose og HIV/AIDS.
De ny verdensmål vil færdiggøre 2015-målene og gå endnu længere. De vil én gang for alle udrydde fattigdom og sult i verden, og de vil i langt højere grad fokusere på bæredygtighed. Alle har ret til et værdigt liv, og vi har i dag den fornødne viden, teknologi og ressourcer til at gøre det muligt.
UNIVERSELLE MÅL
De nye verdensmål vil gælde for alle lande – både rige og fattige – med højde for landenes forskellige udgangspunkt. De store udfordringer, vi står overfor i dag, som bl.a. social, økonomisk og politisk marginalisering, stigende ungdomsarbejdsløshed, ulighed, fattigdom, fødevareusikkerhed, mangel på, eller ulige adgang til grundlæggende naturressourcer, miljøforurening, klimaforandringer og ikke-lydhøre regeringer. De er alle nationale udfordringer med store regionale og globale konsekvenser, og er derfor nødvendige at løse i fællesskab.
Verdensmålene er resultatet af tre års diplomatisk arbejde, som fik startskud ved Rio+20 topmødet i 2012. De er baseret på den mest omfattende og gennemsigtige globale konsultationsproces i FN’s historie. Udover den mellemstatslige Åbne Arbejdsgruppe, FN Generalsekretærens Høj-niveau Panel af Eminente Personer, bidrag fra civilsamfundet, privatsektoren og FN systemet, er der gennemført over hundrede nationale og elleve globale tematiske konsultationer, samt en direkte online survey MyWorld, hvor mere end ti millioner mennesker verden over har givet deres mening til kende. Den omfattende konsultationsproces har sikret offentlig indflydelse og bredt ejerskab, som er afgørende elementer, når den nye dagsorden skal omsættes til handling over de kommende 15 år.
Vi har fået ekstra travlt siden Corona krisen hvorfor vi har besluttet at holde åbent i weekenden fra 11:00-19:00. Det er ikke alle Parterapeuter, men foreløbig 10 har meldt sig til weekendarbejdet. Vi kan således udføre følgende terapiformer i weekends, foruden i dag og aftentimer på hverdage: Parterapi inkl. individuelle behandling for depression, jalousi, den…
Kilde fra dagbladet Metropol Express hvor direktør Michael Rasmussen udtaler sig om troskab, parforhold, ægteskaber og kommunikation generelt blandt partnere. Den er god nok: ‘En gang utro – altid utro’ Udtrykket ‘en gang utro – altid utro’ er ikke bare en talemåde. Budskabet har faktisk hold i virkeligheden, viser ny forskning. Hvis en person tidligere…
Jf. Professor i Psykologi Frode Thuen fra Bergens Universitet i Norge, så har hver syvende kvinde som går i parterapi psykiske problemer, hvis der har været utroskab involveret. Det viser en mindre ny norsk undersøgelse. Professor i Psykologi Frode Thuen fra Bergens Universitet har undersøgt den psykiske trivsel hos 100 par, som opsøgte parterapi på…
Utroskab er en kompleks og en af verdens mest smertefulde oplevelser. Det vil altid have dybtgående følelsesmæssige og juridiske konsekvenser for de involverede parter. Denne artikel udforsker de følelsesmæssige aspekter af utroskab, de juridiske overvejelser og de måder, hvorpå Parterapi.dk kan hjælpe par med at genopbygge tillid og styrke deres forhold. Artiklen vil dække definitionen…
Her er en liste af de årsager som gør, at mange vælger Parterapi. Vi har igen lavet en analyse over de mest almindelige emner som får folk til at benytter PARTERAPI. Som det ses er der mange forskellige årsager, idet en myte er at Parterapi kun er for utroskab og det fremgår jo, at det…
Eksperter siger, at deltagere i en ny undersøgelse, der udviste mere gentagne tankemønstre, viste mere kognitiv tilbagegang og problemer med hukommelsen. At fremhæve det positive, eliminere det negative og låse sig fast på det bekræftende kan ikke bare sætte dig i et bedre humør. Det er også godt for din hjerne. I en ny undersøgelse…