| | | | | |

Hvad er OCD? Besættelses kompulsiv lidelse. Når nervøsiteten gør en mere nervøs.

OCD (besættelses-kompulsiv lidelse) blev tidligere betegnet som “tvangsneurose” og er en tilstand, der omfatter tvangshandlinger eller -tanker, der kan manifestere sig på forskellige måder. Ofte – men ikke altid – følger tvangshandlingerne et præcist fastlagt mønster, som for eksempel at tænde og slukke lyset et bestemt antal gange, når man går ind eller ud af et rum, eller at gå på en meget specifik måde og undgå at træde på revnerne mellem fortovsfliserne. Systemer og talanalyse og at tillægge ligegyldige ting betydning hører sig til.

En person med OCD vil opleve en intens uro eller angst, hvis de forhindres i at udføre deres ritualer, og lidelsen har ofte en betydelig negativ indflydelse på livskvaliteten og kan være direkte invaliderende.

OCD Hjerne Belønningen for det korrekte valg svigter Hos personer med OCD er visse områder af hjernen en smule mindre end normalt: et område i pandelappen kendt som den orbitofrontale cortex (OFC) og den anteriore cingulære cortex (ACC). Derudover er forbindelserne mellem disse områder og halekernen i det limbiske system mindre aktive.

Både OFC og ACC spiller en vigtig rolle i beslutningstagning. Når der opstår en ubalance i dette kredsløb, opstår der en nervøsitet for at træffe forkerte valg. Derfor udfører man gentagne gange en handling i håbet om at blive belønnet og dermed beroliget, men belønningen udebliver.

Hvad er OCD?

Hvad er OCD (obsessive-compulsive disorder), og hvad kan være konsekvensen når man har en besættelses-kompulsiv lidelse?

OCD er en psykisk lidelse, der kendetegnes ved tilstedeværelsen af gentagne besættelser og kompulsioner, hvilket fører til betydeligt ubehag og indvirker på en persons daglige funktion og livskvalitet.

Besættelser er vedholdende og uønskede tanker, billeder eller impulser, der gentagne gange opstår i en persons sind. Disse besættelser kan ofte være skræmmende, upassende eller angstprovokerende. Individet forsøger ofte at ignorere eller undertrykke disse tanker, men de vender tilbage igen og igen.

Kompulsioner, derimod, refererer til gentagne handlinger eller mentale handlinger, som en person føler sig tvunget til at udføre som svar på besættelserne eller i et forsøg på at forhindre en skræmmende begivenhed eller situation. Disse kompulsioner kan manifestere sig som gentagne handlinger som håndvask, tælle, gentagne bevægelser eller endda mentale ritualer som gentagende tænkning eller bønner.

Mennesker med OCD oplever ofte en følelse af, at de er fanget i en ond cirkel af besættelser og kompulsioner. De indser normalt, at deres tanker og adfærd er overdrevne eller irrationelle, men de har alligevel svært ved at modstå trangen til at udføre kompulsionerne. Dette kan føre til betydelig stress, angst og tab af tid, da de bruger en betydelig mængde tid og energi på at udføre disse ritualer.

Det er værd at bemærke, at OCD kan variere meget fra person til person. Nogle mennesker kan have primært besættelser uden åbenlyse kompulsioner, mens andre kan have stærke kompulsioner uden tydelige besættelser. Lidelsen kan have en betydelig indvirkning på en persons sociale liv, arbejdsevne og almindelige daglige aktiviteter.

Behandling af OCD involverer normalt terapi, især en metode kaldet kognitiv adfærdsterapi (KAT). Denne tilgang sigter mod at ændre de negative tankemønstre og adfærd, der er forbundet med OCD. Nogle mennesker kan også have gavn af medicin, normalt selektive serotonin-genoptagelsesinhibitorer (SSRI’er), der kan hjælpe med at reducere angst og symptomerne på OCD.

Det er vigtigt at forstå, at OCD er en alvorlig psykisk lidelse, og personer, der lider af det, har brug for støtte, forståelse og professionel hjælp til at håndtere deres symptomer og forbedre deres livskvalitet.

Hvordan virker ACC?

Anterior cingulate cortex (ACC), også kendt som den anteriore cingulære cortex på dansk, er en specifik region i hjernen med vigtig betydning for en række kognitive og emotionelle funktioner. Denne hjerne struktur er placeret i det cingulære gyrus, som er en del af det limbiske system, der er ansvarligt for regulering af følelser, motivation og adfærd.

ACC har vist sig at spille en central rolle i forskellige kognitive processer og følelsesmæssige reaktioner, herunder:

  1. Kognitive kontrolfunktioner: ACC er involveret i beslutningstagning, fejlregistrering og opmærksomhedskontrol. Det overvåger konflikter mellem forskellige muligheder og hjælper med at tilpasse adfærd baseret på feedback og miljømæssige krav.
  2. Smerteforståelse og smerteregulering: ACC spiller en rolle i opfattelse af smerte og i reguleringen af smerteoplevelser. Den er knyttet til bearbejdning af både fysisk og følelsesmæssig smerte.
  3. Emotionel regulering: ACC er involveret i behandlingen af ​​følelsesmæssige reaktioner og er knyttet til at evaluere og regulere følelser samt at vurdere følelsesmæssige konsekvenser af handlinger.
  4. Social kognition: ACC er også forbundet med evnen til at forstå og fortolke sociale situationer, såsom at vurdere intentioner og følelser hos andre mennesker.

I forbindelse med obsessive-compulsive disorder (OCD) er ACC blevet undersøgt som en del af hjernen, der kan spille en rolle i udviklingen af ​​lidelsen. Forskning har vist, at ACC kan være involveret i reguleringen af tvangshandlinger og besættelser, der er karakteristiske for OCD. Nogle undersøgelser har påvist ændringer i aktiviteten og størrelsen af ACC hos personer med OCD.

Det er vigtigt at bemærke, at hjernens funktioner er komplekse og stadig i vid udstrækning under forskning. Selvom ACC’s rolle i visse mentale tilstande som OCD er blevet undersøgt, er der stadig meget at lære om de præcise mekanismer og hvordan de interagerer med andre dele af hjernen.

Hvordan behandles OCC bedst?

Behandlingen af OCD (obsessive-compulsive disorder) er en kompleks proces, der normalt involverer en kombination af terapeutiske tilgange og i nogle tilfælde medicin. Det er vigtigt at huske, at behandlingen skal tilpasses individets behov og symptomer, da ikke alle tilgange fungerer lige godt for alle.

  1. Kognitiv adfærdsterapi (KAT): Dette er en af de mest effektive terapeutiske tilgange til behandling af OCD. KAT arbejder med at ændre de negative tankemønstre og adfærd, der er forbundet med OCD. En specifik form for KAT, kaldet eksponering med responsforebyggelse (ERP), er særlig effektiv. Under ERP udsættes personen gradvist for de situationer eller tanker, der udløser deres besættelser, mens de forhindres i at udføre deres kompulsioner. Dette hjælper med at reducere den angst, der er forbundet med besættelserne og hjælper personen med at lære at modstå trangen til at udføre kompulsioner.
  2. Medicin: Visse medicin, kaldet selektive serotonin-genoptagelsesinhibitorer (SSRI’er), kan være nyttige i behandlingen af OCD. Denne type medicin øger mængden af serotonin i hjernen, hvilket kan bidrage til at reducere angst og symptomer på OCD. En læge vil ordinere den passende medicin og dosering baseret på individuelle behov.
  3. Kombination af terapi og medicin: For nogle mennesker kan en kombination af kognitiv adfærdsterapi og medicin være den mest effektive tilgang. Terapien hjælper med at ændre de underliggende tankemønstre og adfærd, mens medicinen kan hjælpe med at lindre angst og gøre terapi mere effektiv.
  4. Støttegrupper: At deltage i støttegrupper med andre personer, der har OCD, kan være gavnligt. Det giver mulighed for at dele erfaringer, lære af andres strategier til at håndtere symptomer og opnå en følelse af fællesskab.
  5. Livsstilsændringer: Generelt sund livsstil, herunder regelmæssig motion, ordentlig søvn og en afbalanceret kost, kan også have en positiv indvirkning på symptomerne på OCD.

Det er vigtigt at arbejde sammen med en kvalificeret mental sundhedsprofessionel, såsom en psykolog eller psykiater, for at udvikle en behandlingsplan, der passer bedst til individuelle behov. Behandlingen kan tage tid, og det er vigtigt at have realistiske forventninger og være tålmodig under processen.

Hvordan behandles ACC bedst?

Behandlingen af den anteriore cingulære cortex (ACC) involverer normalt ikke direkte intervention på denne specifikke hjernestruktur. ACC er en vigtig del af hjernen, der spiller en rolle i forskellige kognitive og emotionelle processer, og dens funktioner er integreret i en bredere sammenhæng af hjernens aktivitet. Derfor er tilgangen til behandling mere indirekte og fokuserer på de tilstande eller lidelser, hvor ACC’s funktion kan være påvirket.

Det at træffe beslutninger kan for en udenforstående virke mærkeligt, men en person med OCD har meget svært ved f.eks. træffe simple beslutninger såsom farvevalg, mad valg, gavekøb og meget andet. Et element her er naturligvis en offerrolle der går på at man gerne vil tilpasse sig andre og det det er skadeligt i længden for begge partner og for familien samt børneopdragelsen.

For eksempel, hvis en person oplever symptomer eller lidelser relateret til ACC-funktionen, såsom svært ved at træffe beslutninger, følelsesmæssig dysregulering eller smertebehandling, er der forskellige behandlingsmetoder:

  1. Kognitiv adfærdsterapi (KAT): KAT kan også være relevant for behandling af tilstande, der involverer ACC-funktion. Dette kan omfatte terapier rettet mod emotionel regulering, beslutningstagning eller smertebehandling. Terapien sigter mod at ændre de tanke- og adfærdsmønstre, der kan bidrage til symptomerne.
  2. Mindfulness og meditation: Praksis som mindfulness og meditation kan hjælpe med at forbedre følelsesmæssig regulering og opmærksomhedskontrol, hvilket er områder, der er knyttet til ACC-funktion.
  3. Farmakoterapi: Hvis en person har en tilstand, der er forbundet med ændret ACC-funktion, som f.eks. depression, angst eller smertelidelser, kan medicin, herunder antidepressiver eller smertestillende medicin, anvendes som en del af behandlingen. En læge eller psykiater kan ordinere den passende medicin baseret på individuelle behov.
  4. Fysisk aktivitet: Regelmæssig motion har vist sig at have en positiv indvirkning på hjernens funktion og kan indirekte støtte reguleringen af ACC og relaterede processer.
  5. Individuel terapi: Individuel terapi, uanset om det er kognitiv adfærdsterapi, psykodynamisk terapi eller andre tilgange, kan hjælpe med at forstå og arbejde med de specifikke symptomer eller udfordringer, der er knyttet til ACC-funktion.

Det er vigtigt at bemærke, at behandlingen afhænger af den specifikke tilstand eller lidelse, en person oplever, og hvordan ACC’s funktion muligvis påvirker disse symptomer. Det er altid bedst at konsultere en kvalificeret sundhedsprofessionel for en korrekt vurdering og udvikling af en behandlingsplan.

OCD Klienthistorier

(Navne og Aldre er ikke korrekte)

OCD Klienthistorie 1: Lars (20 år):

Lars er en ung mand på 20 år der bos hos sine forældre. Han er retorik studerende ved Københavns Universitet og er ved at springe fra studiet fordi at hans OCD diagnose ofte gør ham fraværende og ukoncentreret. Fra ydersiden ser han ud som enhver anden studerende, men inde bagved kæmper han med symptomer på OCD (obsessiv-kompulsiv lidelse).

Lars kæmper med sin OCD i dagligdagen, især når han skal koncentrere sig om sine studier. Hans tvangstanker og -handlinger forstyrrer ham, og han bruger meget tid på ritualer, som forhindrer ham i at fokusere på sine studier. Når han er optaget af noget andet og tvinger sin opmærksom på agendaen at have opmærksomheden, kan han efter 6 ugers indlæring nu fokuserer længere og længere på sine arbejdsopgaver, lektier og være i en samtale med kæresten i længere tid.

Han har via de psykologiske værktøjer lært at inddele sine tanker i fortid, nutid og fremtid og sorterer i tankerne efter om de har en betydning for, hvad han gør nu. Samlet set tvangshandlinger nedbragt med 80% efter et forløb på 14 sessioner af 2 timers varighed. Han kom for at finde en vej til at han kan gennemføre sin uddannelse. Det føler han nu, at han kan. Da han startede virkede han efter eget udsagn sådan her:

SymptomBeskrivelse
Tvungne håndvaskLars føler trangen til at vaske hænder op til 20 gange i timen for at føle sig ren. Han er bange for bakterier og kram eller håndtryk for andre. Sker kram eller håndtryk finder han nærmeste toilet og vasker hænder og ansigt i ca. 5 minutter. Efter behandlingen er dette nu normalt til morgen og aften, han er blevet “ligeglad” med det.
Gentagen kontrolHan checker sin dør op til 10 gange før han kan forlade sit værelse, vinduet blev prøvet i flere forskellige vinkler, for at opnå en given temperatur, når han ville komme tilbage. Nu har dette mistet sin betydning.
Obsessive tanker om skadeTanker om at han måske har skadet nogen, selvom han ved, det ikke er sandt. Han spørger hele tiden sine forældre om det er ok, og hans lillesøster p, hun er ok mindst 10 gange i weekenderne. Efter 3 gange sagde han “Klokketid hjælper mig, så jeg selv kan bestemme”
Obsessiv nyhedslæsningHan læste nyheder på interesse og nyhedssites. CNN, DR, JP og Psykologi websites ca. 2 timer om dagen. Dette er blevet erstattet af en foreslået ny vane om at det alene sker 10 min. når han kommer hjem. så han har en morgen uden for mange forstyrrende elementer” Det betyder ikke noget det ikke betyder noget” lærte ham at forstå betydningen ved hver enkelt tanke, følelse, handling eller sætning ud fra “Lyt til hvad du vil sige, gøre, tænke, føle – inden du gør det” Han havde altid hundredvis af faneblade åbne i flere browsere, nogen af dem var 1,5 år gamle.

OCD Klienthistorie 2: Jane (45 år)

Jane er en kvinde på 45 år. Hun arbejder som leder på en kursusvirksomhed og har to børn. Hun elsker sin familie og sit arbejde, men bag det smilende ansigt kæmpede hun med en dyb OCD. Hendes hjerne var altid optaget af detaljer, såsom tal, udformning, designbetydning og hvordan ting kunne gøres bedre. Det smittede på hendes 2 teenage piger og hendes mand og især hendes tvillingesøster der havde der havde samme vaner, men hendes diagnose var aldrig blevet stillet.

Jane fim aldrig fortalt familien om hendes lidelse, der også gik ud på at bekymre sig om børnene og manden. Det svar svært at forklare sine børn om sine vaner indtil hun lærte at udtrykke hvad hun føler. Årsagen var at de IKKE skal bekymre sig om hende eller føle, at de er skyld i hendes symptomer. I hendes arbejdsliv kæmper hun med at balancere sin trang til perfektion med det faktiske behov for at få arbejdet gjort. Hun overskred ofte deadlines i angst for at det ikke er godt nok, og kunne bruge synonymordbogen overdrevent. Efter 15 uger med 2 timers sessioner fandt hun ud af, at hun have kopieret sin mor og gået imod sin far der var et rodehoved jf. hendes mor. Hun have selv en mand der var et forfærdeligt rodehoved, indtil hun fandt betydningen af, at det ikke betyder noget. Derfor kunne hun bedre acceptere både børnenes og mandens valg, også selv om de ikke tyggede 10 gange på maden. Et eksempel på at de Psykologiske Værktøjer er essentielt i al terapi og psykologi.

SymptomBeskrivelse
Tvungne tælle ritualerJane tæller altid trin, når hun går op eller ned ad trapper, skilte når hun kører bil, hun have altid HØJ musik på bilens anlæg fra og til arbejde. Efter 5 uger standsede hun dette, efter at være konfronteret med de sikkerhedsmæssige aspekter ved hendes kørsel og at hendes diagnose har en skadelig effekt på hendes liv og en risiko for at udvikle sig yderligere. Hun var faktisk talekspert og kunne forklarer alt og alle gangetal og dividering jeg lige kunne finde på kunne hun svare på.
Symmetri og ordenHendes døtre var meget slidte af hendes mange spørgsmål og kontroller for hhv. skole og gymnasium, samt madpakker der var kunstnerisk perfekte hver dag. Alt på hendes skrivebord skal være perfekt justeret og symmetrisk. Hjemmet var perfekt indrettet og hun stillede stole og tallerkner ved serveringer i samme afstand til bordkant. Hendes køkkenhave og blomsterhave brugte hun 1 time på om aftenen også i regnvejr. Efter 12 uge, opgav hun dette til fordel for nye vaner, som gav hende gavn og som havde hende mening efter at hun lærte, at hun sandsynligvis havde kopieret sin mor som havde lignende vaner. Når hun skulle aflevere skrevne materiale, kursusoversigter og webside indhold sad hun ofte til ud på natten. Hun arbejdede mere end 3 timer hver aften, med sin arbejdsplads hjemme. Det hele arbejdsmæssige blev fjernet om aftenen, da hun næsten aldrig lavede noget med sin familie. Hun blev vred over at have arbejdet over i mange år uden betaling.
Obsessive rengøringsritualerHun gør sit hus rent obsessivt hver dag og kan ikke tåle en eneste plet på f.eks. gulve, vinduer. Hendes børns tøj var altid perfekt og indtil hun lærte “Rainman” værktøjet, blev rengøringen nedsat til 2 gange ugentligt, og uddelegeret til den ene af de 2 døtre. Sidste session bestod i at invitere manden til køkkenhaven, der var på 200M2 og de havde også 2 drivhuse og så ville hun på et familiekvalitetsmøde bede om en nanny eller aupair til rengøring og madlavning.

OCD Klienthistorie 3: Søren (60 år)

Søren er en mand på 60 år, pensioneret og bor alene. Han har haft OCD siden han var ung, men blev først diagnosticeret i en alder af 45 år efter en fyring, hvor der i en psykologisk samtale blev sat ord på årsagen til dette. Før denne stilling havde været journalist, manuskriptforfatter og reklamemand med en fortid som spindoktor og rådgiver som selvstændig. Hans job havde han sjældent mere end 3 år ad gangen. Han var uddannet Journalist og han lavede også tryksager og foldere m.v. og derfor mange kunder som bad ham lave sådant, da han jo var god til at skrive. Desværre tog det altid 10 gange så lang tid som andre, derfor var hans økonomi dårlig i det perioder han var selvstændig eller mellem jobs. Når han skulle producere noget, kunne han bruge 2-3 dage på at vælge en skrifttype og han brugte alle sine vågen tid på at som han siger “forske om det han skrev”.

Skulle han skrive en artikel på 1 A4-side tog det ham ofte en uge. Han var tidligere afskediget på grund af, at han ikke var effektiv. Indti han fandt at hans vaner var dopamin drevne, altså at alt han gjorde, (red: og ikke gjorde) var drevet af dopamin, kunne han ikke mærke hvor lang tid der gik med ligegyldige, overdrevne og betydningsløse ting. Via det psykologiske afhængighedsværktøj fandt han vejen til at vælge hvad han ville, hvor lang tid han ville og han satte timer af til sit job, f.eks. en artikel max. 1 time, en brochure max 2 timer o.s.v. Det kunne han sagtens men han var blevet en perfektionist, arbejdsnarkoman og forskernarkoman. Han havde altid over hundrede fane blade i hver browser som han have flere slags af, på samme tid, og ikke under 500 faneblade i alle browsere. Den dopamindrevne afhængighed der også betød pornoafhængighed og datingafhængig, drev ham fra partner til partner og han kunne ikke huske om han havde haft over eller under 100 kærester de sidste 10 år. Da jeg spurgte hvad nogle af pigerne hed han datede var det svært at oplyse, og han kunne ikke huske hvad samtalerne drejede sig om. Hans 2 børn mistede han kontakten til da han var omkring 30 år.

Søren føler ofte ensomhed på grund af sin tilstand. Han har udviklet en Social Fobi og kunne ikke engang køre i bus eller tog. Han havde trukket sig tilbage fra sociale sammenhænge, fordi hans tvangshandlinger og -tanker gør det svært for ham at interagere med andre. Når han var ude, gik han altid og kiggede efter om der var nogen han kendte. Han fantasier var, at nogle kendte ville give ham oprejsning, medaljer eller i det mindste opmærksomhed men med stor misundelse på de kendte, som han mente havde det nemt og havde alt dette.

Symptomer:

SymptomBeskrivelse
Frygt for afvisningSøren frygter konstant, at han bliver afvist eller kritiseret, selvom der er minimal risiko for dette, han blev altid rost som en af de mest intelligente, velklædte og alt hans arbejde var altid perfekt. F.eks. var der aldrig nogen der havde noget til korrektur. Han hader at få gaver og bliver pinligt berørt ved ros. Efter at han skrev sin egen livshistorie derhjemme (Psykologisk Værktøj) blev han opmærksom på at hans meget påståelige mor sjældent gav komplimenter, men altid kritiserede ham. Hans Selvværd, Selvtillid og Selvaccept var ikke så høj, derfor havde han altid valgt, hvad han troede andre ville syntes godt om. Efter 22 uger i Individuel Psykoterapi fandt han, at hans vaner var valgt efter hvad andre syntes og han fik via kendskab til opmærksomheden og bevidstheden tilgang til at han selv kunne gøre hvad han ville, hvad der betød noget for ham og hvad der gav mening med livet for ham.
Gentagen kontrolHan var angst for angsten og checker sit komfur, sikringer, dørlåse og bilens låse flere gange dagligt og flere gange før han kan gå i seng. Han kunne alene sove ved at se på videoer på Youtube eller Facebook. Han sov meget dårligt fordi han altid havde falddrømme, var højderæd og altid vågnede ved lyde, han var konstant bange for indbrud. Efter sortlægningsgardiner, og telefon ud af soveværelset og en angstterapi forsvandt dette og han sov meget bedre.
Obsessive samlingsvanerHan samler på gamle aviser, brochurer, artikler og skrifttyper på 35 Terabyte harddiske og kan ikke smide dem ud, selvom han aldrig læser dem igen eller ser på disse filer, efter jeg gjorde opmærksom på at man kunne se hvornår filerne sidste var åbnet. Da jeg spurgte ham om ikke disse ting allerede lå på Internettet, erkendte han at han altid kunne finde det der, men ærgrede sig over at have ajourført dette miniinternet lokalt hele sit liv.

OCD er en kompleks og udfordrende lidelse, der påvirker mennesker i alle aldre og fra alle samfundslag. Symptomerne og udfordringerne varierer fra person til person, men fælles for alle er den store byrde, lidelsen kan lægge på den enkeltes liv. Som rådgiver er det vigtigt at forstå den individuelle oplevelse af OCD for at kunne tilbyde den bedst mulige støtte og behandling. Men hvis man gør noget ved det sker der noget, ellers forbliver de fleste i sin diagnose, da psykofarmaka ikke syntes at afhjælpe symptomerne.

Autisme og OCD sammenligning

Autisme og OCD er to forskellige diagnoser inden for det psykologiske og psykiatriske felt. Selvom de kan have nogle overlappende symptomer, repræsenterer de forskellige kliniske tilstande. Lad os tage et dybere kig på hver diagnose og derefter diskutere deres primære forskelle.

Autisme diagnose Definition: Autisme, også kendt som Autismespektrum forstyrrelse (ASF), er en neuroudviklings forstyrrelse, der påvirker kommunikation, social interaktion og adfærd.

Karakteristiske træk:

  • Kommunikationsvanskeligheder: Personer med autisme kan have svært ved verbalt sprog, kropssprog og at forstå andre menneskers følelser eller intentioner.
  • Udfordringer i social interaktion: De kan finde det svært at etablere eller vedligeholde sociale relationer.
  • Gentagende adfærd: De kan vise mønstre af gentagende fysisk eller verbal adfærd.
  • Interessefokus: Intensiv interesse for bestemte emner eller aktiviteter, ofte i begrænset omfang.
  • Sanselige forskelligheder: Kan være overfølsomme eller underfølsomme over for visse stimuli, som lys, lyd eller berøring.

OCD diagnose Definition: OCD (Obsessiv-Compulsiv Disorder) er en angstlidelse kendetegnet ved påtrængende tanker (obsessioner) og/eller gentagne ritualer eller handlinger (kompulsioner).

Karakteristiske træk:

  • Obsessioner: Påtrængende og uønskede tanker, billeder eller impulser, der kan skabe angst eller ubehag.
  • Kompulsioner: Handlinger eller ritualer, som individer føler sig tvunget til at udføre som svar på obsessioner, eller i henhold til faste regler.
  • Erkendelse: Mange med OCD er ofte klar over, at deres obsessioner ikke er baseret på virkeligheden og at kompulsionerne ikke nødvendigvis afhjælper den underliggende angst.

Primære forskelle mellem autisme og OCD:

PunktAutismeOCD
UdviklingNeuroudviklingsforstyrrelseAngstlidelse
HovedtrækKommunikations- og social interaktionsvanskelighederPåtrængende tanker og kompulsive handlinger
SelverkendelseKan mangle indsigt i egen adfærdOfte klar over urealistiske tanker

Selvom både autisme og OCD kan indebære gentagende adfærd, er årsagen og konteksten for denne adfærd ofte forskellig. Mens en person med autisme måske gentager en adfærd for at søge komfort eller forudsigelighed, kan en person med OCD udføre en kompulsiv handling som en måde at håndtere den angst, der er skabt af påtrængende tanker. Hvis man har mistanke om, at en person kan have en af disse diagnoser, er det vigtigt at konsultere en specialist for at få en korrekt vurdering og vejledning.

Hvordan kommer jeg videre?

En sammensætning af et forløb betyder at du tilknyttes en lokal Praktiserende Psykoterapeut. Det er ikke nok med samtaleterapi, der skal indøves en helt ny rutine, hvilket til gengæld sker meget hurtigere end konventionel samtale behandling eller psykofarmaka behandling. En sådan behandling kræver ikke de store evner, men den OCD ramte opnår typisk resultater allerede efter første gang. Forløbet aftales individuelt efter de evner der er til stede og kan inkludere telefonisk support.

Kilde: Psykologisk Samvirke, Michael Rasmussen, Telefon 32167777
Fotokredit: stock.adobe.com

Andre Parterapi emner: