skærmtid

I de seneste år er der kommet antipati mod virksomheder som Meta, Tiktok, Google og en lang række andre websites og APPS. Som sædvanlig fokuserer vi på hvad der ikke sker. Og det er at at forældre ikke finder gode websites for børn, hvor man tilmed kan lære noget eller at forældre bruger mere tid sammen med sine børn. Internettet er blevet til et passivt omsorgssvigt i de fleste familier. Selvom der er tusindvis af alternativer, mer de fleste forældre ligeglade med problemet, så nu sætter stater og lande ind med forbud og kollektive søgsmål mod afhængighedsskabende dopamin aktører. Et nyligt publiceret studie med deltagelse af over 400 spædbørn kortlægger det, som forskningen og vi har sagt hele tiden…. Flere forskere i europæiske og amerikanske lande kalder det for chokerende, men alligevel har de fleste med blot en vis form for sund fornuft og samvittighed skrevet at det ER skadeligt, at lade Internettet opdrage dine børn, blot fordi der dermed opnås mere tid til dig selv som forældre. Børne- og Undervisningsministeriet har bemærkelsesværdigt, ikke anbefalinger for børn. Men de oplyser alene at en gennemsnitlig teenager bruger over seks timer dagligt foran en skærm, mens en tre-seksårig bruger omkring to. De har ingen oplysninger om børn under 3 år, og der står intet om hvilke undersøgelser ministeriet planlægger. Konklusion: Skærmtid kan føre til langsigtede hjerneforstyrrelser hos dit barn For alle forældre er det en nem løsning at lade dit barn underholde af en telefon eller en Pad computer. Det kan nemlig give ro og fred især i et stresset miljø med flere børn, men den går bare ikke. Og der er nok ikke nogen i Danmark som ikke har brugt dette hjælpemiddel. Desværre er konklusionen entydig og ubestridelig. Det får nemlig langsigtede konsekvenser, hvis helt små børn tilbringer tid foran en skærm. Det er direkte skadeligt. Dette fastslår et nyt studie, publiceret i det velansete JAMA tidsskrift. I selve studiet fastslår forskere fra National University of Singapore, at de har undersøgt 437 spædbørn fra Singapore, da de var henholdsvis 12 og 18 måneder gamle. Senere er kontakten til deltagerne genoptaget da alle var ca. ni år gamle. Der er således tale om et studie for at se om der var skader på lang sigt, altså godt 8 år senere. Da studiet startede fastslog forskerne at børnene i spædbarnsalderen, brugte de i gennemsnit to timer om dagen foran en skærm. Det skal siges at børn i dag bruger væsentligt mere skærm tid, vi vurderer op til 8 timer dagligt sammenlagt. I Kina og i flere andre lande i Asien regulerer man aktivt den skærmtid som børn bruger fordi man anerkender at det skader børns hjerner. I Kina er anbefalingen 1 time dagligt. Skadeligt for både hukommelse, koncentration og tilpasningsevnen Meget uheldigt fastslår resultaterne desværre, at den tidlige skærmeksponering har svækket deres kognitive evner år senere, hvor de i højere grad nu har problemer med hukommelse, koncentration og tilpasning. De kognitive evner er altafgørende for børnenes 3 første leveår, og kan lede til psykiatriske diagnoser senere hen i livet. Studiet har end ikke tilgodeset effekten, der forstærkes af bl.a. vore dopamin studier i 90'erne og fremefter. Eftersom dopamin der er den afhængigheds-skabende effekt kan studiet meget vel have overset en pointe der kendes fra de fleste studier af dopamin og adrenalin. Se mere om afhængighed. Men i hvert fald er forskerne bag studiet studiet meget klare i mælet. Der er et »akut behov« for at nedbringe skærmtiden. »I betragtning af den udbredte anvendelse af skærmeksponering til spædbørn har vores resultater konsekvenser for folkesundheden på befolkningsniveau,« Det siger forskerne bag studiet, hvilket bekræfter de fleste andre studier og som tillige bekræfter FN's anbefalinger Social Intelligens og evnen til at være i fællesskaber svækkes Den lange skærmtid betyder også fravær af forældrene og det er denne effekt der er årsagen snarere end at kigge på en skærm. Det skaber en følelse af ensomhed at være sammen med et surrogat, en kunstig erstatning. Intet kan erstatte nærværet af forældre, og det er præcist det som jeg altid fastslår. "Virkeligheden er jo at barnet ikke er blevet afhængigt af sig selv. Børn lærer hvad forældrene gør og ikke gør. Og de er fantastiske til at kopiere. Men det er forældrene der er blevet afhængige af sine daglige dopamin kick og derfor bruger mere og mere tid foran TV, Pads, computere og telefoner. Det skader direkte børns kognitive og sociale evner senere hen i livet. Det er evner som tilknytning, at udtrykke følelser, at være nærværende, at huske, og især dette at have opmærksomhed. Vi som mennesker bliver stresset af Internettet's mange måder at forstyre vort liv på.Det ubestrideligt et omsorgssvigt fra forældrenes side. Det har ikke en men mange skade virkninger for børn. Det er en af de direkte årsager til det stigende antal psykiatriske diagnoser. Men forældre og forskere ser slet ikke denne sammenhæng. Og der er ingen vejledning til nybagte forældre fra Staten. Derfor har vi udviklet en anbefaling de kan se nederst." Siger direktør Michael Rasmussen, fra Parterapi.dk, sexolog.dk og formand for Psykologisk Samvirke Prøv at sætte dig i barnets sted siger Michael Rasmussen. "Et barn som oplever mindre interesse fra sine forældre føler sig utvivlsomt mindre elsket på grund af den mindre opmærksomhed fra forældrene. Det er på grund af at det ikke kun er om aftenen når barnet sover, at forældrene beskæftiger sig med internettet, sociale medier eller sit arbejde. Det fra morgen til aften. Vi ser det fra Stressforskningen, forskningen i hjemmearbejde og tillige de fleste arbejdspsykologiske studier. Der er mindre og mindre tid, og det går udover alle børn og ikke kun nogle få. Det går udover den tid barnet tilbringer sammen med forældrene. Der er mindre tid til at tumle, lege, opleve noget sammen, grine sammen og tid til nærhed, berøring og kram m.v. Det er en samfundsændring vi har kendt til siden starten af 90'erne. I 1995 oplyste AMA at 8 ud af 10 var ramt af IAS, Internet Addiction Ayndrome, der senere blev til en diagnose. De fleste børn får måske kun 80% af den opmærksomhed børnene fik 80'erne. Og de mange diagnoser hos børnene ser jeg alene som et symptom herpå. Sådan her ser de fleste familier ud. Hvem har ansvaret for afhængighed? Staten har det siden 1948 jf. FN's konvention for børnerettigheder I det omfang at forældrene ikke kan bære ansvaret er ansvaret Staten Danmark. Det står tydelige og klart i FN's konvention for børnerettigheder. Den er underskrevet af staten i 1948, men selvom der står at man er forpligtet til at udbrede kendskabet til konventionen, har staten intet gjort. Selv fodvorte oplysning er mere markedsført af Staten. I 2020 kendte mindre end 1% til indholdet. Og de adspurgte er de ansatte i vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, sociale institutioner, skoler og gymnasier. Ironisk nok siger en af paragrafferne at staten har ansvaret hvor forældrene ikke har evnerne. Alt hvad der har med børn at gøre har ingen selvstændighed agenda. Hånden på hjertet, hvis du føler dårlig samvittighed er det nok. Der kan komme tusind studier som dette, og intet kan nogensinde ændre ved det faktum, at det er forældrenes ansvar. Det kan aldrig være barnets skyld. Passivt omsorgssvigt Når din opmærksomhed er et andet sted, føler et barn at opmærksomheden er et andet sted. De fleste forældre har IKKE opmærksomhed på opmærksomheden og mærker derfor ikke det skift til elektroniske medier i stedet for deres børn, men det er og bliver et valg,uanset om det er bevidst eller ej. Alene det at give et spædbarn en skærm er et omsorgssvigt der vil følge barnet, for det er ikke nok med at barnet følger med i et eller andet, men barnet kan også mærke at din opmærksomhed forsvinder. Mere og mere for de fleste og så er vi ude i et rent passivt omsorgssvigt selvom du sidder lige ved siden af og af og til kigger på dit barn. Der skal med andre ord først en erkendelse til, og dem dårlige samvittighed er det bedste du kan føle, for det er den følelse der bedst kan ændre både dig og forholdet til dine børn. Social arv trives på området og det samme gør nemme løsninger for forældrene Hvis man ser detaljerne i studiet opdager man hurtigt hvor lidt der skal til.Altså hvor mange minutter skal der til før end at skaden er sket. Studiet afslører nemlig også at børnene har mindst 2 timers skærmtid. Alle skade virkninger indtræder nemlig allerede ved 2 timers brug. Det betyder jo ikke at skaden ikke indtræder før. Min påstand er, at skaden allerede sker ved 30 minutter, og allerede ved at barnet skal TVINGES til at se på noget, fordi forældrene afhængigt selv skal bruge skærmtid. Det er med garanti at mange problemer opstår senere hen såsom trods, pupertets-problemer og evnen til tilknytning i en familie skades allerede som følge af at forældre tvinger sine børn til at se på skærme, alene fordi de selv er afhængige. Der er ikke rigtigt nogen som har sagt dette før, men vi har advaret siden 1995 om afhængighed. Der er jo tale om brug og misbrug, og de fleste forældre er jo allerede misbrugere fordi den tid der bruges på ikke rigtigt har nogen gavnlig gevinst. Det svarer til at børnene spiller, men her er det forældrene der bruger skærmtid, på ofte ligegyldige ting, såsom at se nyheder, sociale medier, artikler, gruppper og andet vi sagtens kan leve foruden. Hvordan skal de nogensinde kunne lære sine børn noget andet end det de selv er? Det er umuligt. Allerede i vort privatliv er de fleste siden barn selv blevet afhængige. Hvordan kan et barn af disse forældre nogensinde undgå at videregive sin sociale arv til sine egne børn senere hen? Det er en ond spiral, og det bliver være og være, år for år. Passivt omsorgssvigt giver langvarige omkostninger for det danske samfund Passivt omsorgssvigt er ikke særligt populært hos psykologer. Dels fordi psykologerne aldrig har lært, at fokuserer på hvad der ikke sker og dermed se de oplagte svar, men også fordi det der ikke sker, ikke er psykologisk arbejdsmetode, det er ikke en terapiteknik. Men det er jo netop her, at det der ikke sker har en skadevirkning på børnene. Altså manglen på opmærksomhed, kærlighed, tumling, kram, fælles oplevelser, øjenkontakt og læring. Det der ikke er der, er emnet, det er det der ikke er der der er årsagen. Fordi børn kopierer ubevidst deres forældre - også alt det de ikke gør. Men netop passivt omsorgssvigt sker i 2 former herover. For det første svigter forældrene sig selv og tillige hinanden. Forældrene selv har ikke meget tid sammen, og derfor er skilsmisseprocenten ret høj. Folk siger vi er vokset fra hinanden, mens realiteten er at de aldrig er vokset sammen. De er meget mere vokset sammen med vaner om at se på en skærm, i stedet for hinanden og børnene.Mange overgir sig til dopamingivende nyheder, medier og underholdning. Dernæst gør disse det samme til sine børn og på den måde gentages en skadelig dårlig vane. Det hedder social arv. Konsekvenserne kender de fleste. De er entydige og ubestridelige, selvom mange bruger forskellige ord for det. Familie der lever sammen er eneboere i et fællesskab, og fællesskabet sammen med øjenkontakt fylder mindre end en den tid der bruges på skærmtid. Prøv selv at regne på det. Det er derfor her man skal sætte ind med undervisning. Staten Danmark er inaktiv med oplysning Ser man på internetbrug for børn i andre lande, bruger man f.eks. i Kina max. 1 time. I andre lande som f.eks. Norge anbefaler man entydigt, at børn under to år, bør holdes HELT VÆK fra skærmen. Igen er Norge førende fordi de siger at børn op til fem år maksimalt bør få én times skærmtid om dagen. Hvornår vågner sundhedsministeriet i Danmark op? Børns afhængighed af skærme giver dagligt problemer i mange familier. WHO ved noget som sundhed, men Danmark gør fortsat intet Verdenssundhedsorganisationen WHOs anbefalinger, som udkom i 2019 og 2020 siger præcist det samme. Der er med andre ord konsensus for hvad der er rigtigt også lang tid før 2019. Min påstand er at både forældre og staten overtræder FN's børnekonvention fra 1948 siden de ikke varetager barnets behov. I Danmark er anbefalingen ALENE at forbruget, eller misbruget, begrænses uden at forældre får at vider hvor meget eller hvor lidt. Staten omsorgssvigter dermed alle danske børn, fordi de ikke er i stand til at sætte begrænsninger på. Og det er dem der skal informere forældrene. Når dette ikke sker, samtykker alle. Tavshed samtykker selvom alle snakker om det, men der er ingen der reelt gør noget ved problemet. "Regeringen og Sundhedsstyrelsen omsorgssvigter danske børn jf. FN's konvention for børnerettigheder. De svigter også alle forældre der ikke kan få klart svar på hvad man skal begrænse sig til, selvom FN allerede har givet os retningslinjer for hvad der er sundhedsfagligt er forsvarligt." siger Michael Rasmussen Sundhedsstyrelsen siger nemlig alene at skærmtid bør "begrænses" men uden at styrelsen sætter et timetal på den maximum anbefalede tidsforbrug foran skærme. Skærme er som bekendt både TV, computere og spille konsoler. I de fleste undersøgelser er Danmark det land hvor flest børn bruger mest tid foran skærmen. Hvornår er nok nok?, og hvornår lærer både staten og forældrene at intet kan erstatte opmærksomhed og kærlighe? Tilsyneladende har det ingen agenda hos de politiske partier. Sundhedsstyrelsens anbefalinger til børns skærmforbrug: Dit barn bør ikke bruge skærm op til sovetid, da det kan udsætte sovetidspunktet og betyde, at barnet ikke får tilstrækkeligt med søvn. Undgå telefon eller tablet i barnets soveværelse i løbet af natten, da skærmaktivitet om natten kan forstyrre søvnen og forringe søvnkvaliteten. Skab variation mellem dit barns skærmaktivitet og øvrige aktiviteter i løbet af hverdagen, herunder fysisk aktivitet. Interesser dig for dit barns digitale liv og vær opmærksom på barnets eventuelle bekymringer for at stå uden for fællesskabet eller for at gå glip af noget online. Lav aftaler om skærmbrug i familien, som gælder både barn og voksen, og hav en løbende dialog om, hvor meget skærmen bruges og til hvilke formål. Forældre bør være opmærksomme på eget forbrug af skærm i samvær med barnet, da individuelt skærmbrug kan påvirke forældre-barn relationen negativt. Til skoleopgaver kan stilles følgende spørgsmål udarbejdet af Psykologisk Samvirke: Hvor mange timer af dit liv foregår med skærmtid? Kunne du klare dig en dag uden skærmtid? Hvad ville du så lave? Hvor meget har din skærmtid erstattet fritidsaktiviteter, klubber, at besøge venner og være sammen med din familie? Hvornår er der tale om passivt omsorgssvigt fra dine forældre? Hvordan skelner du mellem brug og misbrug? Hvor mange minutter må man bruge hver dag på skærme før der sker skade jf. ovenstående studie? Hvem er ansvarlige for opdragelse, regler og skærmbrug? Hvordan bør en barndom de 5 første leveår være? Hvad kan man gøre når man først er blevet afhængig? Er dine forældre afhængige? Er du afhængig? Er det vigtigt det man ser på eller er det meste underholdning? Hvilken betydning har det for dig, hvis din internet adgang blev reguleret til 1-2 timer om dagen? Hvad ville du i stedet så lave? Kopierer børn forældres afhængighed og i givet fald hvordan? Kan børn kopiere det som forældre IKKE gør? f.eks. at forældre ikke sætter grænser? Forklar hvordan det som forældre ikke gør kan blive en del af børn? Hvilke skadevirkninger har afhængighed? Hvem er JAMA? Journal of the American Medical Association (JAMA), der blev etableret i 1883, er et anerkendt peer-reviewed medicinsk tidsskrift der udgives 48 gange om året af (AMA) American Medical Association- AMA er en medlemsforening der består af ca. 271.000 læger og forskere m.v. JAMA offentliggør original forskning, anmeldelser og ledere, der dækker alle aspekter af biomedicin. Yderligere links vedr. afhængighed: Afhængighed af medier Afhængighedsterapi og mere om emnet Kilde: Psykologisk Samvirke, Parterapi.dk, Michael Rasmussen og National University of SingaporeFotokredit: stock.adobe.com