Afhængighed af spil, dating, chat, sex, TV m.v.

Hvad er afhængighed?

Afhængighed betyder at en person bliver afhængig af overspringshandlinger, et stof eller bestemte handlinger. Det kan være indtaget via mund eller øjne og giver en behagelighed eller mulighed for overspringshandlinger. Ved gentagelse bliver det tvungent og kan forstyrrer helt almindelige ansvarsområder og problemer, såsom familie, arbejde, motion, børn og/eller sig selv. Afhængigheden gør, at man ikke er opmærksom på sig selv og andre, hvorfor afhængigheden kan forårsage en lang række skadevirkninger for sig selv og andre.

Hensigten (oftest ubevidst) er, at udskille stoffet Serotonin, Dopamin og/eller Adrenalin.

Der findes følgende former for afhængighed:

  1. Oral forstyrrelse/indtagelse kan f.eks. være: Anoreksi eller Bulimi, Alkoholisme, Nikotin, Medicin, Rusmidler, Stofmisbrug, Mad og Fastfood som f.eks. Kebab
  2. Spilleafhængighed, klaner, grupper, både konsolspil og online spil
  3. Porno afhængighed og Sexafhængighed f.eks. onani, SM sex, ekstrem sex, købesex/prostituerede, pornofilm, dating, chat, webcam sex m.v. Herunder afhængighed af add-ons såsom røde negle, nylonstrømper, høje hæle, lak/læder eller f.eks. analsex, håndsex, fødder m.v.
  4. Internet og TV Underholdnings afhængighed, TV serier, Youtube og piratfilm websteder
  5. Fitness Afhængighed og Sportsafhængighed f.eks. Bodybuilding, cykelsport, Karate, Faldskærmsudspring,
  6. At se nyheder hele tiden, at opdatere websider og forums uden et stort publikum eller en hensigt.
  7. Arbejdsnarkomani, indkøbsnarkomani, samlermani, valuta og investeringsafhængighed, aktieafhængighed, internetafhængighed og tvangshandlinger forbundet hermed
  8. Adrenalinafhængighed: ekstremsport, rollespil, selvskæring, dating, Fitness, ekstremsex
  9. Konspirationsafhængighed (Conspiracy Addiction Syndrome) eller (Fear Addiction Syndrome) kan f.eks. være at sprede falske nyheder, selvopfundne nyheder eller frygt om f.eks. frimurere, banker, kongehuse og politikere. Disse nyheder er aldrig publiceret af journalister, radio og TV fordi der her er rigtige journalister som kræver kilder som ovenstående som regel ikke har. Der er tale emner uden kilder i kategorien gæt, antagelser og formodninger
  10. Søvnforstyrrelser f.eks. overdreven søvn eller søvnmangel
  11. Opsøgning af specielle miljøer f.eks. casinoer ( Ludomani ), klubber, venner eller medlemskaber herunder ophold på bestemte steder f.eks. i indkøbscentre, cafeer og casinoer m.v. eller i online spilleklaner, klubber og forums.
  12. Tvangstanker og fantasier om f.eks. Facebook personer
  13. Seksuel afhængighed og trang til at være med mindreårige (Med henblik på Incest/Sexmisbrug) herunder børneporno

Afhængigheden er oftest både fysiologisk og psykologisk. Fysiologisk fordi afhængighederne er baseret på Serotonin, Adrenalin og Dopamin. Og psykologisk fordi visse fødevarer udskiller bestemte stoffer herunder Dopamin i hjernen og har til hensigt at fremprovokere en nydelse eller selvskadning.

Den adfærd der knytter sig til en som er afhængig, består oftest af ubevidste skadevirkninger, såsom social fobi og manglende interesse for sig selv, arbejde, uddannelse, motion, familie, børn og fritidsaktiviteter m.v.

Kombinationer af afhængigheder er oftest til stede. Tilstanden kan minde om Autisme som finder ro når vanen gentages og minder om ADHD når vanen forstyrres. Der er tale om gentagelse, og gentagelsen er netop vanen. F.eks. derfor indbygger mange spil leverandører ekstra KLIK man skal trykke på mange gange for at opnå et eller andet.

Når en eller anden form for fiktiv belønning opstår f.eks. i et spil når man opnår nye niveauer eller f.eks. at en besvarer en chat/dating profil, udskilles dopamin og tillige kan andre fysiologiske og psykologiske reaktioner skærpes f.eks. sved, lyst, angst, glæde, adrenalin, stress, forventninger og fantasier. Mange af disse er rent faktisk illusioner, men gentagelsen gør, at man allerede er blevet afhængig. De fleste afhængige lever i gæt, antagelser og formodninger og har en ringere opmærksomhedsevne og dermed realitetssans end andre.

Vi har eksempler på, at nogle smadrer vinduer, biler og bliver voldelige i form af trusler på chat eller ved møde m.v. I USA er flere drab sket som følge af afhængighed som motiv hvor f.eks. forældre har fjernet mulighed for adgang til afhængigheden.

Der er med andre ord tale om gentagne vaner og denne vanedannende adfærd er relateret til gentagelser. I 70’erne opdagede man f.eks. at faldskærmsudspringere var afhængige af adrenalin hvilket også er det som sker inden for flere Sportsgrene, Swingerklubber eller SM miljøer m.v.

“De fleste afhængigheder er ikke afhængighed af en bestemt ting. Det er oftest en apatisk afhængighed af, at flygte fra virkeligheden og problemerne. At være afhængighed af afhængigheden er blot en vane” Citat: Michael Rasmussen, 1993

Enhver pårørende bør altid se på både hvad gevinsten er og hvad skadevirkningerne er. Gevinsten er ofte at man ikke behøver at tage ansvar. Det viser de største undersøgelser om afhængighed. Ved studier af børn, er det jo også netop toiletbesøg, spisning, samvær og sovning som er forhindrende faktorer for, at man bruger alle døgnets timer.

Hikikomori er nærmest en diagnose og synonym for social isolation og spilleafhængighed i Japan. Der findes over 1 million afhængige som har meldt sig ud af samfundet og isoleret sig og lever i små billige 15-20M2 celler uden social kontakt med angst for enhver social kontakt. De er uden arbejde og uden kontakt til familie og venner m.v. og dyrker deres afhængighed på Internettet. Mange får ikke frisk luft og sol i månedsvis. Det er nutidens eremitter eller eneboere. Dem er der ca. 50.000 af i Danmark ud af de henved ca. 850.000 afhængige. I samfundet kalder vi dem for ensomme eneboere, men det er en overset gruppe som tillige er potentielle brugere af sundhedssystemet.


Afhængighed er en sygdom

Når man taler om afhængigheder er der naturligvis tale om et meget stort område, og vi behandler ikke personer der er under psykiatrien eller for stofmisbrug og alkoholisme. Vi behandler rent psykologisk og sexologisk og har som eneste danske leverandør både psykologiske redskaber, handleplaner og værktøjer til at håndtere enhver afhængighed.

Som sexologisk- og psykoterapeutisk praksis blev denne behandlingsmulighed stiftet pr. 01.03.1995 på baggrund af henvendelser fra TV og artikler i medier og på internettet. Siden 1991 har Michael Rasmussen beskæftiget sig med afhængigheder såsom Ludomani og Pornoafhængighed og fra 1995 Spilafhængighed og Internet afhængighed.

I dag er de mest kendte afhængigheder Spil, Sociale medier, Porno, Internet, TV, Chat, Dating, Aktier m.v. Disse afhængigheder er ved overdrevent brug skadelige og henhører under det psykologiske og sexologiske definitioner som Internetafhængighed, social fobi, spilleafhængighed, sexafhængighed, selvdestruktion, overspringshandlinger og dopamin afhængighed. Det er selvstændige Psykologiske diagnoser.

Adfærden kan i visse tilfælde minde om “Passivt Omsorgsvigt” som er rettet mod dig selv. Diagnoserne hedder IAD og IAS, hvor seneste Internet Addictive Syndrome i 1995 blev optaget af AMA (Den amerikanske psykologforening) som psykologisk lidelse og afhængighed blev samme år omtalt af Michael Rasmussen med 250.000 (i dag ca. 475.000) spilafhængige på medier som TV Avisen, TV2 Nyhederne, NBC, CNN samt mange dagblade i verden.

Alle afhængigheder har en potentiel evne til at fremkalde følelser af skam og skyld, en følelse af magtesløshed, håbløshed og følelser af fiasko. De fleste mister troen på at de kan ændre sig. Derudover er angst og depression fælles tilstande blandt dem med stof- og adfærdsmæssig afhængighed. Dette retter der naturligvis op på, med psykoterapi baseret afhængighedsterapi,


“Dopamin Afhængighed af f.eks. Spil, Internet og sociale medier er ofte en familiesygdom. Selvom kun 1 er afhængig. Afhængighed rammer derfor hele familier, hvor forældrene ikke har reguleret forbrug af spil og internet brug eller hvor en af forældrene er afhængig af f.eks. sex, aktier, dating, chat eller sociale medier. Det kan skyldes nedsat Serotonin produktion og kan tillige også skyldes Social Arv fordi forældrene, ikke i tilstrækkeligt omfang har evnet at sætte grænser” Citat: Michael Rasmussen, Maj 1996.

Om Serotonin

Lægemidler der skal regulere humøret kalder vi for antidepressiva. Indenfor psykiatrien kan disse midler normalt minimere psykiske symptomer ved depression, men de bruges især til behandling af moderate og svære depressioner og til at forebygge nye perioder med depression. Stofferne er desuden effektive ved andre tilstande, især angst- og tvangstilstande og visse spiseforstyrrelser (bulimi). Lægen vælger derfor desværre i dag antidepressiva til at behandle angst og depression, fordi PsykoTerapi og AfhængighedsTerapi er eneste alternativ.

Disse 2 behandlinger kan lægen ikke henvise til, selvom det er de eneste 2 behandlingsformer som fjerner årsagen.

Psykologer med et ydernummer er desværre ej heller kvalificeret til hverken parterapi, psykoterapi eller afhængighedsterapi af den simple årsag, at det ikke er pensum på psykolog uddannelsen i Danmark, selvom det forefindes som pensum i mange andre lande.

Der er flere årsager til at forsøge at undgå en psykiatrisk/lægelig behandling, også selvom hensigterne er gode

  1. Årsagen til at man IKKE bør anvende anti depressiver er at virkningen af antidepressiv medicin typisk først indsætter efter 1-2 ugers behandling og er mest udtalt efter 6-8 uger eller evt. endnu senere.
  2. Disse stoffer påvirker hjernen lægemidlerne inddeles lægemidlernes virkning på signaloverførslen mellem nerveceller i hjernen. Dette sker ved dannelse og frigørelse af særlige signalstoffer (især serotonin og noradrenalin) og birkningslisten er omfangsrig.
  3. De mest kendte hører til gruppen af Serotonin specifikke genoptagelses-hæmmere (SSRI). De kaldes sådan, fordi de især hæmmer serotoninens genoptagelse i hjernecellerne. Serotonin er et signalstof og vigtigt for de såkaldt possitive følelser som glæde, commitment, lykke, positivitet og troen på sig selv.
  4. Andre former for antidepressive stoffer hæmmer et andet signalstof nemlig noradrenalin og senere lægemidler hæmmer både serotonin og noradrenalin (SNRI).
  5. De såkaldte MAO-hæmmere hæmmer nedbrydningen af signalstoffer i nervecellerne og fremmer dermed signaloverførslen.
  6. Valdoxan er et forholdsvis nyt lægemiddel, der virker på en noget anden måde end de andre antidepressiva. Valdoxan virker ved at påvirke melatonin-systemet i hjernen, som har betydning for vores døgnrytme.

Medicinindustrien søger dog stadig at udvikle lægemidler med hurtigere og større effekt og ligeledes færre bivirkninger. Men det er kun lægemidler som ændrer på bivirkninger ved en lidelse og ikke på årsagerne. Indtil videre er skaderne på patienterne længerevarende i forhold til reelle resultat som opnår ved f.eks. individuel psykoterapi. Problemet ved al medicin er, at det ved for lav dosering giver dårligere resultater end udgangspunktet og ved for høj dosering giver det for mange bivirkninger. Dog forholder det sig således at man for nogle få typer af antidepressiv medicin, benytter en måling af blodets indhold af lægemidlet til at styre behandlingen bedre.

Behandling med Antidepressiv medicin tager typisk 6-12 måneder i et sammenhængende forløb og kan skabe afhængighed

De fleste tror at antidepressiv medicin virker dagen efter. Behandlingsforløbet med antidepressiv medicin varer typisk 6-12 måneder i forhold til danske normer. Problemet er bare, at tilbagevendende depression kan vare indtil 24-48 måneder – hos andre møder lægen ikke sin patient efter 48 måneder og for andre er behandlingen en livslang. Problemet er imidlertid at hvis man holder op for tidligt, risikerer man at blive syg igen. Vores holdning er entydig. Der er INGEN der vil holde op for tidligt efter livslang behandling. Man er blevet afhængig. Desuden kommer kraftige bivirkninger ved den gradvise aftrapning for at undgå ubehag. Nogle af de kendte bivirkninger for majoriteten af patienterne kvalme, tørre slimhinder, svimmelhed, sved samt øget appetit med vægtstigning til følge. Dertil kommer en af de mest kendte bivirkninger, nemlig manglende seksuel lyst og selvmordstanker forværres. Ved overdosering er de livsfarlige og generelt er der seponeringssymptomer som heriblandt oftest udgør angst, svimmelhed og muskelsmerter foruden psykiske lidelser igen hvilket i sig sig selv burde være nok til, at man ikke anbefaler psykofarmaka, men i stedet tilråder Psykoterapi for afhængige.

“Depression, Angst og Afhængighed helbredes bedst med Psykoterapi og Motion fordi antidepressiva har et for langt forløb, for mange bivirkninger og kan skabe afhængighed” Citat: Michael Rasmussen 1998.

Med afhængigheds terapi opnår man et KORT forløb på typisk 5 sessioner indtil 25 sessioner i de helt svære tilfælde. Og dette er 100% ude bivirkninger på kort og lang sigt.Tværtimod. Hver session giver målbare resultater i sociale evner, evnen til at fjerne sig fra åstedet. evne til at være sammen med familie og venner. Hver session varer 2-3 timer.

Med Psykofarmaka medicin kan man opleve en livslang afhængighed uden nogensinde at komme til årsagen af ens problemer. Årsagen er at kroppen skal tilpasse sig den medicinske behandling i lange forløb og tillige også tilpasse sig en afvænning. Man kan jo altid spørge om det er tilsigtet fra medicinal producenterne og svaret er ofte JA, som man ser på de patenter som udstedes til danske og udenlandske producenter af medicin.

Begrænset Serotonin og Dopamin produktion

Set fra vores synspunkt er der hold i, at noget tyder på at fravær af Serotonin kan have en selvstændig afhængighedsskabende betydning. Vi antager dette efter denne logik: hvis Serotonin produktionen er nedsat, kan Dopamin være eneste trøst. Serotonin regulerer nemlig bl.a. glæde, følelser, sult og søvn. Netop disse symptomer er berørt når man er afhængig.

Tillige har dansk bemærkelsesværdig forskning vist, at Serotonin kan benyttes til behandling af autister, som er adfærdsmæssige sammenlignelige med afhængige. Men dette er blot en af vore gæt. Vi er jo ikke medicin eksperter, men ser positivt på resultater på dagligt plan, med vore behandlingsmetoder. Og husk på at de fleste kommer efter at have opgivet et medicinsk forløb.


Kilde henvisning: USA’s Sundhedsministerium om Serotin studie:


Hvis man ønsker yderligere hjælp, kontakt da vor landsdækkende net af behandlere på telefon 3216 7777 lokal 250.

  • Se mere og afhængigheder:

Afhængighed, Afhængighedsterapi, netafhængighed, Spilleafhængighed og InternetAfhængighed

(C) Copyright 2017 Psykologisk Samvirke